Vælg den rigtige frokostordning til dit firma

Efterhånden er mange danske lønmodtagere blevet vant til at virksomheder tilbyder frokostordninger som en del af lønpakken.

Som virksomhed giver det også rigtig god mening at vælge at tilbyde en frokostordning da flere undersøgelser har vist at det bl.a. giver mere tilfredse, produktive og sunde medarbejder. Men det er altså ikke helt lige meget hvad du serverer.

Her i artiklen kan du blive klogere på hvilken frokostordning du skal vælge og hvorfor. 

En frokostordning til firmaet med mange ansatte

Har du en stor virksomhed med mange ansatte er det ikke så nemt at blive enige om hvorvidt udvalget skal være vegetarisk, glutenfrit, baseret på raw-food eller bestå af gode gamle klassiske retter. 

Det kan derfor være en god ide at vælge en frokostordning til dit firma hvor der er et bredt udvalg af mad f.eks. i form af en buffet eller med mange små individuelle retter der allerede er portionsanrettet. På den måde kan alle medarbejdere spise efter deres egne behov, og du sikrer at ingen af dine ansatte går sultne fra frokost hvilket senere munder ud i trætte og energiforladte medarbejdere. 

Vælg en varieret frokostordning

Lige så vel som dine medarbejdere eller du selv hurtigt blev træt af at skulle have 4 flade rugbrødsmadder med hjemmefra hver dag, så bliver dine medarbejdere også hurtigt trætte af at se på den samme kedelige salatbar dag ud og dag ind, eller at tygge i den samme sandwich hvor pålægget kun varierer mellem skinke, æg og leverpostej.

Sørg derfor for at vælge en frokostordning der enten fra start af indeholder en varieret plan for de enkelte ugedage, eller hvor i selv har mulighed for at have indflydelse på udvalget.  På den måde er der ingen der bliver trætte af virksomhedens frokostordning og begynder at skippe måltider.

Det at samles om frokosten styrker også det sociale sammenhold på arbejdspladsen, hvorfor det er vigtigt at alle i virksomheden er engageret i frokosten.

Hav fokus på sundheden

Selv om der er meget mad der kan friste når du skal vælge en frokostordning, så er det en god ide at tage et kig bag kulisserne og lære lidt mere om hvordan maden bliver tilberedt, hvilke råvarer der bliver brugt og hvor meget der bliver lagt vægt på sundheden.

Det handler ikke kun om at der skal være masser af grøntsager, men også fuldkorn, mindre af det dårlige fedt, og mere af det gode.

Ved at fokusere på sundheden i valget af frokostordning da det kan have en direkte indflydelse på dine medarbejderes sygefravær.

Frokostordning er et billigt personalegode

Der er mange ting du kan gøre for at pleje dit personale hen over året, men frokostordninger er faktisk en af de billigere løsninger. Personalet skal selv betale en lille del pr. måltid hvilket de fleste medarbejdere glædeligt gør, og derudover kan det tilskud som virksomheden betaler til frokostordningen trækkes fra i virksomhedens omkostninger. 

Har du brug for hjælp til reglerne så har langt de fleste udbydere af frokostordninger til erhverv faktisk styr på det, alternativt kan du spørge din revisor.