Tag på ferie uden det skal koste en formue – 3 bud på hvor du skal tage hen

Sommerferien er godt i gang, og med det rejser venner & familiemedlemmer væk fra Danmark for at kunne nyde ferien udenlands. Dog er det ofte en dyr affære at tage på ferie i højsæsonen, men det behøver det ikke at være. Der findes nemlig en masse afbudsrejser, hvor du kan komme afsted, uden det behøver at ødelægge din privatøkonomi. Det eneste du skal tænke over er, hvilke steder du kunne tænke dig at tage hen.

Mallorca – et ferieparadis for personer i alle aldre

Om du vil afsted med en partner, en ven, din familie eller bare med dig selv, så er Mallorca en perfekt feriedestination. Med kilometervis af lange sandstrande og en masse liv i gaderne byder Mallorca på både afslapning, men også på fest og farver. Hvis man tager på ferie for at nyde solen, så er der rig mulighed for at gøre dette, men hvis man vil ud og opleve ting, så byder øen på mange forskellige attraktioner såsom f.eks. Dragegrotterne.

Gran Canaria – Spanien væk fra Spanien

Tusindvis af kilometer fra Spaniens fastland, men blot et par hundrede kilometer fra Afrikas vestkyst, ligger Gran Canaria. Gennem senere år er Gran Canaria blevet et af danskernes foretrukne rejsemål, fordi der er varmt hele året rundt. Men selvom det geografisk ligger fjernt fra resten af Spanien, så byder øen stadig på spansk kultur i form af en masse lækker tapas og et koldt glas sangria på enhver bar, du skulle komme forbi.

Kreta – det bedste fra det græske øhav

Hvis du har fået nok af Spanien for en stund, så er det oplagt at vende blikket mod den største ø i det græske øhav, Kreta. På Kreta får du en ferie med afslapning og en masse lækker mad. Det græske køkken er kendt for sin velsmagende mad, som man bliver nødt til at prøve, når man er der. Udover det har Kreta en spændende historie, som du vil have muligheden for at fordybe dig i, hvis du synes det er interessant.