Hofstede kultur dimensioner
Magtdistancen
Danmark ligger i den lave ende i denne kategori. Det hænger godt sammen med den måde danskere arbejder på. Danskere leder ikke så autoritært som mange andre lande, de vejleder og derfor er alle medarbejderes input vigtigt for samarbejdet.
Ungarn ligger højere på skalaen, men er stadig under grænsen til at de overordnet er de eneste der tager beslutninger. De karakteristiske træk for Ungarn er eksempelvis; ens rettigheder for arbejderne, vejledende ledere og afhængighed af hinanden. Medarbejderne forventer at blive hørt, og derfor er det normalt at kalde lederne på fornavn, samt at blive vejledt. Det er derfor brugbart for Royal Unibrew at etablere samarbejde med eksempelvis ungarske barejere da de er vant til at få input fra bartenderne. Et anderledes synspunkt ville måske skabe kæmpe succes for både danske og ungarske konsumenter.
Individualisme
Ungarn er et individualistisk samfund. Det betyder at der i Ungarn forventes, at den enkelte tager vare på sig selv og sin nærmeste familie. Ansættelser og forfremmelser formodes at være baseret på fortjeneste alene.
Danmark og Ungarn ligger meget tæt på hinanden og der er derfor ikke nogle store ændringer inden for individualisme.
Maskulinitet
Ungarn er et meget maskulint samfund. Der lægges vægt på “At leve for at arbejde”, samt det forventes fra lederne at være afgørende og selvsikre. Konkurrencer og konflikter udkonkurreres og der lægges vægt på retfærdighed.
I Danmark har vi et meget feminint samfund. I forhold til Ungarn hvor man lever for at arbejde, har vi i Danmark et mere balanceret forhold til arbejdet. Livet og arbejdet er i balance for at sikre at alt er inkluderet.
Konflikter løses ved kompromis og forhandling, hvilket gør danskerne kendt for lange diskussioner indtil enighed er opnået. Incitamenter såsom fritid, fleksibel arbejdstid og placering er foretrukken.
Da man i Ungarn lever for at arbejde, vil et sortiment med produkter fra Royal Unibrew tiltrække flere turister og dermed skabe større omsætning. Der kan opstå problemer med at de ungarske konsumenter ikke kan lide smagen, hvilket ville skabe et stort lager af produkterne.
Usikkerhedsundgåelse
Her ligger Ungarn relativt højt sammenlignet med den danske kultur. Lande der udviser stor usikkerhedsundgåelse føler sig truet af tvetydige eller ukendte situationer, og har skabt overbevisninger der forsøger at undgå disse. Denne kultur er præget af regler og rammer, da man lægger vægt på punktlighed og hårdt arbejde. Med andre ord er tryghed og sikkerhed på jobbet vigtigt for den individuelle motivation.
Derfor skal Royal Unibrew være opmærksom på denne forskellighed, hvor vi danskere umiddelbart ikke finder en uklar arbejdsopgave som en forhindring. Der skal Royal Unibrew til sine eventuelle medarbejdere i Ungarn definere klart og tydeligt hvad man forventer af deres arbejde, således misforståelser undgås.
Langsigtet orientering
Ungarn ligger højere på denne skala end Danmark. Det betyder at den ungarske kultur har større tendens til at investere og spare op, samt en tilbøjelighed til at være sparsommelig.
Danmark ligger lavere på skalaen, og har dermed en kortsigtet orientering. Det betyder at opsparing har en lavere værdi for danskerne. Det har blandt andet noget at gøre med at vi har flere muligheder for uddannelser med høje lønninger.
Denne dimension vil umiddelbart ikke give en dårlig effekt da folk der går på bar, er kommet for at drikke, dermed sagt vil et køb af Royal Unibrew ikke være et impulskøb, men et køb man tog til baren for at få.
EKSTRA INFORMATION:
Royal Unibrew A/S står for produktionen af flere øl mærker, herunder Heineken, Albani, Newcastle, Tempt mf. Virksomheden står selv for produktionen af en produktportefølje bestående af 11 forskellige øl. Sortimentet spænder over flere kategorier, heriblandt alm. pilsner, økologiske øl, alkoholfrie øl, juleøl og øl med frugtsmag.
Boston modellen illustrerer et udpluk af Royal Unibrew A/S’s produkter, og deres situation
under hensyntagen til forretningsområdets markedsvækst. Modellen tager udgangspunkt i Royal Pilsner, Royal Free, Royal Stout og Royal Shandy.
Indledningsvis defineres branchen som det marked hvor der afsættes øl med smag. Geografisk set er der tale om det ungarske marked. Der skelnes ikke mellem om øllene forhandles i supermarkedet eller på en restaurant/bar trods det der forekommer væsentlige prisafvigelser heriblandt. Dette afstedkommer at analysen vil belyse de relevante mekanismer som konkurrencemæssigt direkte eller i et vist omfang, vil påvirke Royal Unibrew på det ungarske marked.
Konkurrencesituationen i branchen
| Konkurrenceparametres | |
| Priskonkurrence | Hvis man tager udgangspunkt i detailhandlen er der en intens priskonkurrence som alt andet lige betyder lavere fortjenester at hente. Hvorimod der på restaurant/bar delen ikke bliver konkurreret på prisen i sammen omfang men derimod mere på kundens præferencer . |
| Mærkevare- profil | Som en parallel til det danske marked er der tendens til at bar-ejere såvel som restauratører gerne have et ølkort som er attraktivt for deres gæster. Dermed er det vigtigt at udbyderne har en stærk positionering i kundernes bevidsthed da det i sidste ende er dem som bestemmer hvilke øl der kan findes på kortet. Dernæst findes salget i detailhandlen, her er det også vigtigt at udbyderne har en stærk positionering dog ligger det alt andet lige mere op til hvilke forhandlere udbyderne sælger øllene gennem. Dette skyldes bl.a at forbrugerne på det ungarske marked anses som værende i nogen grad loyale overfor hvor de handler – dette antages pba. observationer ifm. field research. Dette underbygges med at der i stigende grad er en tendens til at supermarkederne placerer sig jævnfør indkomstforhold i de forskellige bydistrikter. |
| Vækst- potentiale på markedet | Overordnet er der en lav vækst på 3 % hvilket som udgangspunkt ikke er særlig meget, dog er væksten primært båret af øl med smag. Derfor antages det at væksten vedr. øl med smag er høj. |
| Innovationsevne | Innovationsevnen på markedet findes ikke en udpræget grad. Dette skyldes formegenligt b.la produktets kendtegn som ikke anses som værende innovativt i et udpræget grad som hvis man f.eks samliner med IT-produkter. |
| Horisontal og vertikal integration | Det antages at der er en tendens til at de store aktører opkøber de små på markedet men også at der forefindes organisk vækst på markedet. Dette antages pba. at mange store aktører såsom Tuborg og Heineken som på verdensplan historisk set har opkøbt bryggerier af mindre kaliber – omvendt er der også mange små bryggerier som klare sig med traditionel organisk vækst. |
| Exit barrierer (udgangsbarrierer) | Ikke relevant for analyse da der ikke findes nogle væsentlige exit barrierer. |
Købernes forhandlingsstyrke
For at identificere kundernes forhandlingsstyrke er det nævneværdigt at understrege køberens muligheder for at finde et substituerende produkt, som anses som værende god. Dette skyldes mængden af udbyder samt den manglende grad af differentiering og gør købers forhandlingsstyrke stærk. Derfor kan vi konkluderer at “købers forhandlingsstyrke” i nogen grad kan forekomme som nogen indtrængningsbarrierer for Royal Unibrew når de skal etablerer sig på det Ungarske marked.
Konkurrence fra substituerende produkter
Konkurrence fra substituerende produkter anses som værende høj idet der findes en række udbydere som har meget sammenlignelige produkter som Shandy.
Leverandørernes forhandlingsstyrke
Leverandørernes forhandlingsstyrke er ikke så stor idet der i et vist omfang er tale om en standardvare. Det betyder at varen kan produceres på andre bryggerier som betyder en forringet forhandlingsstyrke fra leverandørens side af. Desuden er der en tendens til at virksomhederne har integreret forlæns i værdikæden som gør at de selv står for bryggeriet, dette sætter en mulig leverandør helt ud af spil.
Truslen fra nye udbydere
Truslen fra nye udbydere er ikke så stor da markedet allerede omfavner et bredt spektrum af udbydere. Man kan med andre ord sige, at markedet allerede er vant til hård konkurrence med mange udbydere og mange produkter, hvorfor truslen ikke er så stor da virksomhederne allerede i forvejen er gearet til truslen.