Her er den amerikanske kultur

For at få et overblik over virksomhedens handlingsparametre inddeles de i 7 overordnede parametre, som kaldes de 7 P’er (Andersen, 2015).

 

Product

Erhvervsakademi Aarhus er en uddannelsesinstitution hvor der tilbydes efter – og videreuddannelse. Skolen tilbyder et skræddersyet skema til den enkelte person, dvs. at det er dig selv, der sætter præg på hvilken retning du skal efteruddanne dig i, og hvilken tidshorisont du ønsker uddannelsen skal være inden for. Skolen har hvert år ca. 4.000 dimittender, og der tilbydes mere end 27 akademi – og diplomuddannelser (Erhvervsakademi Aarhus, 2016k).

 

Price

Prisen på de enkelte kurser spænder fra ca. 1.000 kr. til 7.000 kr. for de korte kurser (Erhvervsakademi Aarhus, 2016l). Prisen for en helt uddannelse ligger på ca. 80.000 kr., hvor arbejdsgiveren ofte betaler 80% af gangene, hvor kursisten selv betaler i 20% af gangene (Jacobsen, 2016).

 

Place

Erhvervsakademi Aarhus distribuerer deres uddannelse gennem 9 centre fordelt på 30 institutioner i Danmark (Danske Erhvervsakademier, 2016). De fysiske institutioner er beliggende centralt og let tilgængelige for de studerende. Derudover distribueres uddannelserne online gennem Erhvervsakademi Aarhus’ fjernundervisning. Selve produktet leveres i form af klasseundervisning og gennemføres som dagundervisning samt aftenundervisning. Dertil leveres produktet i form af materialer og opgaver. Produktet leveres også som et skræddersyet forløb til den enkelte student (Erhvervsakademi Aarhus, 2016k).

People
Skolen tilbyder de bedste forudsætninger for at eleverne skal klare sig bedst muligt. Når en lære bliver ansat, kommer personen igennem et 4-års uddannelsesforløb, som omhandler pædagogik, forskning og udvikling (Erhvervsakademi Aarhus, 2016d). Udover at underviseren har flere års erhvervserfaring, hjælper akademiet også den nyansatte med at komme ordentlig ind i tingene, så de får den bedst mulige start. Skolen stiller stort set alt til rådighed, så lærerne har de bedste forudsætninger for kun at skulle koncentrer sig om undervisningen. Der bliver lagt stor vægt på at folk er ligestillet på skolen, dette gøres bl.a. ved at der afholdes en medarbejderdag en gang om året, hvor medarbejderne bedes om input til den fremtidige strategi (Erhvervsakademi Aarhus , 2016g).

Physical evidence

Erhvervsakademiet Aarhus råder over mange lokaler som indeholder borde, stole, whiteboards, tavler, etc. Udover det, så er der også fællesarealer til gruppearbejde. Der er ansat rengøringspersonale, som tager sig af den daglige drift med rengøring, så der altid er rent og indbydende på skolen. Personalet på Erhvervsakademiet er et “forbillede” for skolens kursister, og det afspejles i deres evner i at kunne koble teori til praksis. På Erhvervsakademi Aarhus hjemmeside www.eaaa.dker det muligt at finde svar på eventuelle spørgsmål.

 

 

Process

Erhvervsakademi Aarhus fokuserer på udvikling og tilpasning af de udbudte uddannelser, for på den måde at kunne dække kundens behov bedst muligt. Dette sker bl.a. gennem skræddersyede forløb, der er tilpasset den enkelte kursist. Som nævnt tidligere er det også muligt for kursisten at gennemføre kurset gennem fjernundervisning. Disse services gør det nemmere og mere attraktivt for kunden at vælge en efteruddannelse på Erhvervsakademi Aarhus (Erhvervsakademi Aarhus, 2016k). Potentielle kursister tilbydes en gratis time med en af skolens konsulenter, hvor kunden vil få vejledning vedr. de forskellige efteruddannelser (Jacobsen, 2016). Hvis det i kundens tilfælde er virksomheden der betaler for kurset, er det ved tilmelding, muligt at modtage regningen via indbetalingskort. Tilmelding skal ske senest 14 dage før kursets start (Erhvervsakademi Aarhus, 2016j).

 

Promotion

Erhvervsakademi Aarhus benytter sig både af medier online og offline for at markedsføre sig B2B til arbejdsgivere og medarbejdere på arbejdsmarkedet. De online medier omhandler Google, Facebook, egen hjemmeside, nyhedsbreve samt networking på flere platforme som lederforum, salgs- og marketing forum samt ealumne.dk. Herudover er der offline markedsføring som kundehenvisninger, PR, personligt salg, partnersalg, telemarketing, messer og seminarer (Jacobsen, 2016). Disse tiltag er valgt af Erhvervsakademi Aarhus for at ramme arbejdsgivere og medarbejdere i virksomhederne og dermed vække et behov for efteruddannelse (Jacobsen, 2016). Fremadrettet skal markedsføringen i Erhvervsakademi Aarhus være rettet mod at øge kendskabsgraden.

Den primære markedsføringsaktivitet i 2017 vil være foredrag og networking for ledere, som skal rekrutteres via LinkedIn og igennem en udvælgelsesproces, hvor virksomheder i Østjylland inviteres til via flyers. Det vil foregå på Erhvervsakademi Aarhus, hvor en foredragsholder fortæller om vigtigheden af investering i medarbejderudvikling. Herudover vil en af Erhvervsakademi Aarhus største kunder som TDC eller Arla, der har stor succes med efteruddannelse, fortælle om fordelen herved, hvor der vil være mulighed for networking arbejdsgiverne imellem. Erhvervsakademi Aarhus skal derudover differentiere sig fra Erhvervsakademi Aarhus’ videregående uddannelser ved at etablere en selvstændig Facebookside og LinkedIn med eget logo, for at repositionere sig på markedet for efteruddannelser og kurser. De skal udnytte det omdømme som Erhvervsakademi Aarhus har opbygget.

 

Der skal løbende vedligeholdes på de sociale medier og lave opslag, hvor der desuden laves målrettet annoncering online på Facebook og LinkedIn. Annoncering på Facebook er primært til formålet at ramme den sekundære målgruppe og derved skabe følgere på siden, hvor LinkedIn skal bruges til annoncering til den primære målgruppe for at ramme dem i arbejdsregi. På deres hjemmeside skal der på siden for efteruddannelse og kurser kunne ses en forskel via det nye logo, hvorfor forskellen for uddannelser skal ses. Desuden skal konsulenterne på intern salgstræning, for at få større succes med personligt salg, hvorfor der skal fokuseres mere på dette i den primære markedsføringsaktivitet.

 

Der skal herudover, som det sidste promotiontiltag, tilpasses AMU krav i organisation. AMU dækker over arbejdsmarkedsuddannelse og er et bredt udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse målrettet ufaglærte og faglærte inden for både den private såvel den offentlige sektor. Jf. interview med Kunderelationschef Torben Riis ved Aarhus Vand A/S som kan findes i bilag 8 er der efterspørgsel for at kurserne kan opfylde disse krav “Det har også været vigtigt at vi kan køre det i AMU regi, som betyder at det er omkostningsneutralt – det er ikke noget som der en har været direkte afgående faktor men det betyder at det ikke belaster virksomheden hvis vi kan leve op til de her AMU krav.”  Derfor ses det fordelagtigt hvis Erhvervsakademi Aarhus er i stand til at tilpasse virksomhedens værdikæde til at opfylde disse krav samt at markedsføre det. Dette kræver især klarhed hos virksomhedens sælgere ift. kravene således de kan bruges som en Unique Selling Proposition.