Sådan kommer du rotter til livs
Myndighederne oplever mange anmeldelser af rotteangreb – især i vintermånederne, hvor rotterne søger indenfor på flugt fra kulden og i deres søgen efter føde. Her kan du læse, om du kan have et problem med rotter og i så fald, hvad du kan gøre ved det.
Har du rotter?
Du vil ifølge Miljøstyrelsen sjældent være i tvivl, hvis du har besøg af rotter. De efterlader nemlig en forfærdelig stank, som minder lidt om kloak eller svinestald. Derudover vil du også kunne finde rotteekskrementer mange steder. De er cylinderformede, sorte eller brunlige og cirka 6 mm tykke og 17 mm lange.
Rotter kan også godt lide at grave i jorden, f.eks. i nærheden af kloakdæksler, riste eller ved husets fundament eller sokkel. Nogle gange kan de endda være i gang med at underminere overfladen – og det vil du kunne mærke ved at fliserne på terrassen eller asfalten i indkørslen er sunket ned nogle steder.
Derudover er rotter også glade for at bruge deres skarpe tænder til at gnave i paneler, vægge og gulve. Hullerne er cirkelrunde og på størrelse med en tokrone.
Hvis du oplever nogle af disse tegn, er det vigtigt, at du straks ringer til kommunen eller anmelder det på borger.dk. De sender så en rottebekæmper, som kommer på besøg for at lokalisere, hvor rotterne kommer fra – og rottebekæmpelsen er betalt via din skat, så du skal ikke vente med at anmelde rotter af økonomiske hensyn.
Det kan du selv gøre
I mange tilfælde vil der dog blive ved med at være rotter, selvom en rottefænger har været i aktion. Et enkelt rottepar kan nemlig i princippet blive til 862 rotter på bare ét år. Det er derfor vigtigt, at du kontakter rottefængerne igen, så du kan få alle rotter væk.
Der er dog noget, du selv kan gøre for at sikre effektiv bekæmpelse af rotter – og her er især Gnaversirenen en god løsning. Den udsender nemlig en højfrekvent lyd, som stresser rotterne og sender dem på flugt væk fra din bolig. Det er generelt en god og billig løsning, hvis du gerne vil holde dit hjem sikkert fra rottens destruktive adfærd – uden at skulle vente på en rottebekæmper.