Rengøring af vibrator

Vibratoren er et populært sexlegetøj, som du kan læse mere om på Lovebuddy. Den vibrerende egenskab gør den perfekt til stimulering af eksempelvis klitoris, sensuel massage eller lignende. Men når legen er ovre – hvad end den foregår alene eller i selskab med en partner – er det vigtigt at rengøre sin vibrator rigtigt. Dels bør hygiejnen naturligvis være en prioritet, og dels holder sexlegetøj bedst, hvis det rengøres korrekt. I denne guide kan du læse alt om, hvordan du bedst rengør din vibrator, så det både er hygiejnisk og skånsomt for selve vibratoren.

Hvorfor er det vigtigt at rengøre sin vibrator korrekt?

Svaret på dette spørgsmål giver egentlig i høj grad sig selv, i og med at det naturligvis er mest hygiejnisk at huske at rengøre sit sexlegetøj – uanset om der er tale om en vibrator eller en anden form for sexlegetøj. En vibrator, der ikke er gjort ordentligt ren kan give anledning til smitte med seksuelt overførte sygsomme eller bare spredning af bakterier i det hele taget, hvilket kan føre til infektioner og lignende. Med andre ord, er der tale om potentielt temmelig alvorlige konsekvenser.

De fleste af os kender derfor til vigtigheden af at holde vores sexlegetøj rent af hygiejniske årsager. Derfor vil det også falde de fleste helt naturligt at huske at rengøre sit sexlegetøj efter brug. Men når der er brug for en decideret guide til, hvordan man skal rengøre sin vibrator, skyldes det, at rengøring af sexlegetøj er en anelse mere kompliceret end blot en tur under den varme hane i selskab med vaskemiddel.

Der er flere forskellige faktorer, der spiller ind, når man snakker korrekt rengøring af sexlegetøj. Faktorer, der spiller en rolle, er eksempelvis materialet, det pågældende stykke legetøj er gjort af; hvorvidt det givne stykke sexlegetøj er elektrisk, hvilket jo er tilfældet med vibratorer; om det har en særlig tekstur og så videre. Når disse faktorer spiller ind, skyldes det, at en uhensigtsmæssig rengøringsrutine kan skade et ellers godt stykke sexlegetøj og potentielt helt ødelægge det. Det er derfor ikke kun hygiejnen, der spiller ind, når man snakker den ”korrekte” måde at rengøre sin vibrator på – det er også selve produktets holdbarhed og opretholdelsen af dets kvalitet. Et godt stykke sexlegetøj kan koste mange penge, og det er derfor synd at ødelægge det ved at rengøre det forkert. Desuden er det synd at måtte give afkald på en god legekammerat. Derfor kan det godt betale sig at sætte sig ind i, hvordan man rengør det korrekt.

Der er således flere gode grunde til at holde sin vibrator eller sit sexlegetøj generelt rent. Dels er der hygiejne-argumentet, og dels er rengøringen vigtig for vedligeholdelsen af sexlegetøjet.

Hvad er konsekvenserne af ikke at holde sin vibrator ren?

I det ovenstående har vi overfladisk beskrevet, hvorfor det er vigtigt at gøre sin vibrator rent korrekt. Som nævnt er der især to hovedargumenter; for det første er der hensynet til vibratorens holdbarhed og bevarelsen af dens kvalitet, hvilket sikres gennem hensigtsmæssig rengøring. For det andet er der hensynet til hygiejnen, som er mindst lige så vigtigt. For at illustrere præcis hvor vigtigt det er, at du sikrer en god hygiejne, når det kommer til dit sexlegetøj, har vi nedenfor listet nogle af de konsekvenser, der kan følge af dårlig eller utilstrækkelig hygiejne.

Bakterier

Nogle af de bakterier, som kan efterlades på en vibrator eller andre former for sexlegetøj efter brug, og som får lov at udvikle sig, hvis vibratoren ikke rengøres tilstrækkeligt er:

  • Escherichia coli (E. Coli)
  • Staphylococcus aureus
  • Streptococcus sp.
  • Gardnerella vaginalis
  • Lactobacillus acidophilus
  • Candida albicans.

De færreste vil formentlig mene, at disse bakterier lyder særligt behagelige (eller særligt sexede for den sags skyld), og det er de heller ikke. Netop disse bakterier er kendt for at findes på sexlegetøj, som ikke rengøres tilstrækkeligt. Disse bakteriers tilstedeværelse kan have ganske alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og kan således medføre både vaginale og anale problematikker. De pågældende bakterier kan forekomme og føle sig hjemme på alle typer af sexlegetøj uafhængigt af funktion, form og materiale. Derfor er det vigtigt, at du rengør din vibrator eller dit øvrige sexlegetøj straks efter brug, uanset hvilken type sexlegetøj der er tale om.

Efter en session med fræk leg alene eller med din partner kan det være mere end bare lidt fristende at lade legetøjet og rengøringen deraf ligge til senere til fordel for en blunder eller putteri med din partner, men det er faktisk en rigtig dårlig idé. Der skal nemlig ikke meget tid til, før der dannes en såkaldt biofilm på legetøjets overflade. En biofilm kan kort beskrives som en tynd hinde af biologisk materiale, som består af et helt samfund af bakterier. Når først denne film er skabt, bliver det pågældende stykke legetøj meget svært – næsten umuligt – at få helt rent igen, og faren for at få infektioner ved senere brug er således stor. Sørg derfor altid for at rengøre din vibrator med det samme efter brug.

Seksuelt overførte sygdomme

Sexlegetøj som eksempelvis en vibrator er fantastisk til solo-leg, men mange bruger også deres sexlegetøj sammen med en partner. I sådan et tilfælde er det kun endnu vigtigere at rengøre sin vibrator eller sit sexlegetøj grundigt efter brug, da der ellers kan være fare for udbredelse af seksuelt overførte sygdomme som eksempelvis:

  • Klamydia
  • Syfilis

Disse sygdomme kan alle smitte fra sexlegetøj, der ikke er rengjort tilstrækkeligt, og som tidligere har været brugt af en person med en eller flere af de pågældende sygdomme. Derfor er det – endnu engang – vigtigt at huske at rengøre sin vibrator hver gangefter brug.

Hvilken materiale er vibratoren gjort af?

Som nævnt er det materiale, din vibrator er lavet af, en vigtigt faktor, når det kommer til, hvilken rengøringsmetode der er bedst at gøre brug af. Men materialet kan også være afgørende for, hvor nemt det pågældende stykke legetøj tiltrækker bakterier. Legetøj af porøst materiale såsom eksempelvis forskellige former for plastik eller gummi vil i højere grad være tilbøjelige til at absorbere bakterier, hvilket gør dem sværere at rengøre. Dette skal ses i relation til legetøj af ikke-porøse materialer som eksempelvis silikone, glas eller rustfrit stål, som ikke vil absorbere bakterier længere ned i materialet end på overfladen.

Vil du gerne slippe for det helt store rengøringsarbejde, kan det derfor være en rigtig god idé at vælge en vibrator eller sexlegetøj af et af ovenstående ikke-porøse materialer. Det burde dog ikke være en svær opgave, da enormt mange varianter af sexlegetøj i dag er lavet af netop disse materialer. Især silikone er populært, fordi det samtidig er blødt og føles godt mod huden.

Hvis du allerede ejer et stykke sexlegetøj af et porøst materiale, kan det være en idé at bruge et kondom, når du anvender legetøjet. Det kan gøre rengøringsprocessen nemmere og sikre en større grad af helbredsmæssig sikkerhed, når du anvender legetøjet. Er du i tvivl om, hvad din vibrator er lavet af, kan du altid tjekke indpakningen, hvorpå materialet som hovedregel vil være angivet. Alternativt kan du google produktet. For at kunne holde dit legetøj rent er det ganske enkelt helt nødvendigt at vide, hvad det er lavet af.

Sådan bør du opbevare din vibrator

Dette afsnit kan måske umiddelbart forekomme malplaceret i denne sammenhæng, men der er faktisk en mening med galskaben. Pointen er nemlig, at du kan rengøre din vibrator eller dit sexlegetøj så grundigt, du overhovedet vil, men opbevarer du den ikke rigtigt efterfølgende kan det hele være lige meget. Ligger vibratoren blot løst i en skuffe eller lignende, kan den nemlig samle en masse snavs og bakterier op helt uden at blive brugt. Dette snavs og disse bakterier har lige så stor fare for at være skadelige som dem, der kan følge af faktisk brug af vibratoren.

Også at opbevare sit sexlegetøj sammen på en måde, hvor de forskellige stykker legetøj kommer i kontakt med hinanden kan være problematisk. Derfor anbefales det, at du opbevarer hvert stykke legetøj enkeltvist i enten en stofpose eller en boks eller lignende. Vær dog opmærksom på, at du bør undgå at bruge plastikcontainere i form af Tupperware, plastikposer og lignende opbevaring af plastik. Det skyldes, at plastikgenstande over tid kan lække forskellige kemikalier ind i dit sexlegetøj, hvilket også kan være sundhedsskadeligt. Føler du dig overskudsagtigt, og har du også overskud på kontoen, kan du også vælge at købe opbevaring, der specifikt er tiltænkt sexlegetøj. På den måde sikrer du dig den bedst tænkelige opbevaring, men det er langt fra nødvendigt.

Sådan rengør du din vibrator (og andet sexlegetøj)
Og nu til sagen; nemlig en guide til, hvordan du egentlig rengør din vibrator eller dit øvrige sexlegetøj. Nedenfor har vi listet en række forskellige måder, hvorpå du kan rengøre dit frække legetøj, så du både sikrer hygiejnen og skåner selve produktet. Hver dog opmærksom på, at alle metoderne ikke egner sig lige godt til alle typer af legetøj. For hver rengøringsmetode har vi derfor angivet, hvilket legetøj der egner sig til den pågældende type rengøring.

Rengøring i opvaskemaskine

Det lyder måske en anelse mærkeligt, men meget sexlegetøj kan faktisk rengøres i opvaskemaskinen. Sørg dog for kun at bruge denne metode, når du ikke pludselig får gæster på besøg, som skal have adgang til opvaskemaskinen.

Fordelen ved denne metode er, at den er helt enkel, nem og effektiv. Metoden egner sig dog kun til legetøj, som ikke har en motor. Det vil sige at en vibrator sjældent vil gøre sig godt efter en tur i opvaskemaskinen. Du bør derfor nøjes med at vaske dine ikke-elektriske legekammerater på denne måde.

Vær desuden opmærksom på, at ikke alle materialer gør sig godt i de varme temperaturer, en opvaskemaskine byder på. Legetøj af materialer, der har risiko for at smelte eller at blive deformt af høje temperaturer gør sig derfor heller ikke godt med denne metode.

Generelt kan man sige, at legetøj af silikone, pyrex eller rustfrit stål gør sig godt i opvaskeren, mens legetøj, der er batteridrevet, elektronisk, er af glas, af purøst materiale eller en opladelig vibrator ikke bør rengøres på denne vis.

Håndvask med sæbe

Dette er den mest skånsomme af de tre metoder, vi her lister. Vasker du dit legetøj under vandhanen i hånden, er du sikker på en skånsom behandling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvilken type sæbe du bruger. Vælg enten en mild, allergivenlig sæbe eller sæbe specielt udviklet til rengøring af sexlegetøj. Undgå helst at bruge alkohol eller andre kemiske desinfektionsmidler, da dette kan være skadeligt både for dig og dit legetøj. Selvom det kan være fristende, fordi mange har en forventning om, at sådanne midler kan gøre legetøjet helt rent, er det derfor ikke anbefalelsesværdigt.

Da denne metode er så skånsom, som den er, kan det meste sexlegetøj rengøres på denne måde. Undtagelsen er til dels vibratorer eller sexlegetøj, der ikke er en vandtæt vibrator. Her bør du bruge en våd klud til at rense det pågældende stykke legetøj frem for helt at dyppe det i vand eller putte det under vandhanen. Generelt er ikke-vandtæt sexlegetøj svært at rengøre. Derfor kan det være en god idé at vælge en vandtæt variant. Se vores test af vibratorer her. Ellers er både porøse og ikke-porøse stykker legetøj egnede til denne type rengøring.

Et godt råd kan være at undlade at rengøre legetøj med mange kroge og sprækker eller meget tekstur på denne måde, da disse kan være svære at få helt rene på denne vis.

Kogende vand

Sidst, men ikke mindst, kan du rengøre dit sexlegetøj med kogende vand. Denne metode er dog relativt ineffektiv, da legetøjet skal udsættes for det kogende vand længere tid af gangen, før man kan vide sig sikker på, at bakterierne på det er væk. Desuden er det ikke mange typer af sexlegetøj, der kan holde til at blive dyppet helt i kogende vand, hvilket denne metode kræver for at virke. I virkeligheden er det kun vandtæt legetøj af rustfrit stål, som med sikkerhed kan tåle en sådan omgang, og også her vil der opstå problematikker, idet stålet vil blive så varmt, at det kan være svært at håndtere efterfølgende.

Heller ikke din vibrator egner sig således til denne metode. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt en af de andre to metoder.