Hvad er kultur?

Fastlæggelse af konsumentenheder
Forbrugeren af produktet består af en primær målgruppe og en sekundær målgruppe. Den primære målgruppe befinder sig på B2B-markedet, og er i opgaven defineret som “arbejdsgiveren”. Dette er valgt ud fra vores markedsundersøgelse hos kunderne, der viser, at størstedelen af respondenterne selv tager initiativ, hvorfor arbejdsgiveren vælges (Bilag 6). Den sekundære målgruppe befinder sig på B2C-markedet, og er i opgaven defineret som “medarbejderen”.

Potentielt marked for den primære målgruppe
Jf. Brian Kruse Jacobsen, markedschef for Business Relations, udvælges de potentielle kunder ud fra virksomhedens størrelse og muligheden for et tæt samarbejde. Nedenfor er nævnt de virksomheder, som Business Relations anser som værende potentielle kunder: ÅUH, VESTAS, Terma, Systematic, STIBO, Rambøll, Per Aarsleff, OK, NRGI, Midttrafik, Jysk, Jyllandsposten, Dansk Supermarked, Dupont, Bestseller, BDO, Jyske Bank, Aarhus Kommune, TDC og Arla (Jacobsen, 2016).

Potentielt marked for den sekundære målgruppe
I 2016 lå antal beskæftigede i alderen 25 til 54 år på 871.000, og udgør dermed det potentielle marked for den sekundære målgruppe (Danmarks Statistik, 2016). I opgaven vil fokus være rettet mod markedet for den primære målgruppe.

Markedsanalyse
Udviklingen i efterspørgslen på det danske marked for efter- og videreuddannelser er jf. markedschef for Business Relations stigende. Denne udvikling danner grundlag for markedspenetreringen.

Købemotiv
Tilmeldingen til akademi- eller diplomuddannelsen foretages af kunden ud fra rationelle overvejelser, og dermed vurderes det, at der er tale om det funktionelle købemotiv. Derudover er købsadfærdstypen kompleks, da vi har at gøre med valg af uddannelse og dermed et produkt med stor interesse og betydning for kundens selvopfattelse og image.

Købstype
Jf. det indsamlede data besvarede 28 ud af 31 adspurgte at de selv var initiativtager. Vi kan yderligere tilføje, at der fra virksomhedens perspektiv er tale om et nykøb, da mange forhold på forhånd er ukendte.

Opstilling af segmenteringskriterier

Hovedform Segmenteringskriterier
Demografiske Store og mellemstore virksomheder

(200+ ansatte)

Geografiske Fysisk placeret i Østjylland
Adfærdsmæssige Loyalitet
Kundefordele Betalingsdygtig

 

Profil af de forskellige segmenter

Aarhus Vand A/S er et af de førende vandselskaber i Danmark, når det gælder viden, teknologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyninger. Forretningen består i at levere drikkevand, rense spildevand og ikke mindst tilpasse udsatte områder mod klimaforandringer og beskytte grundvandet. I den anledning kan Aarhus Vand altid levere højeste kvalitet når de sender vandet igennem vandhanen og ud til kunderne. Dette kan kun gøres fordi Aarhus Vand tænker langsigtet, herunder videreuddanner de deres personale, så de altid har den bedst mulige viden, så kunderne får den bedst mulige oplevelse. De er en virksomhed i positiv udvikling med en omsætning på over 600 millioner kr. om året og mere end 200 fuldtidsansatte. Derfor ville Aarhus Vand være en oplagt kandidat til en potentiel samarbejdspartner (Aarhus Vand A/S, 2016).

Dansk Supermarked A/S en detailkoncern, der omfatter en lang række varehuse og butikskæder inden for detailhandel heriblandt Netto, Føtex, Bilka, og Salling. Selskabet blev grundlagt i 1960 af Herman Salling, og hed oprindeligt Jysk Supermarked A/S, men blev senere omdøbt til Dansk Supermarked A/S.

Der er ansat 42.500 ansatte, som sørger for at den daglige drift holdes i gang på de 1300 forskellige butikker som er bosat i Danmark og med en omsætning på mere end 53 milliarder om året (Dansk Supermarked A/S, 2016a). Dansk Supermarked går meget op i at deres medarbejdere har de bedst tænkelige arbejdsvilkår, derfor tilbydes der også Trainee pladser i deres forskellige afdelinger samt videreuddannelse til ansatte som har arbejdet for koncernen i mange år (Wikipedia, 2016).