Skal du male? Vælg de rette farver til indendørs dekoration
Valg af farver i boligen har i årtier været noget, som blev besluttet på baggrund af den aktuelle mode. Men sådan er det ikke mere. Hjemmet er blevet meget mere personligt, og fremfor at træffe de absolut sikre valg, ofte dikteret af boligmagasiner, vælger mange i dag deres farver ud fra den overordnede personlighed i hjemmet. Det betyder også, at nogen slet ikke vælger klassiske vægfarver, men bruger lang tid på at finde det helt rette tapet.
Inden for farverne kan man dog fortsat tale om generelle funktioner – eller energier, om man vil. For farver har nemlig mening og funktion.
Det siger farverne overordnet
Farver har en vis psykologi tilknyttet sig. Det kan være med til at skabe stemningen i dit rum. Overordnet betyder farven:
Rød – at du vil skabe spænding og energi, fokusere på varme, kærlighed, passion, intensitet eller måske ligefrem fare.
Gul – at du vil skabe et rum med udtryk af glæde, sommer, fantasi eller lykke.
Grøn – at du vil fremhæve det naturlige og frugtbare eller skabe et rum med fokus på livskraft og ungdom, forårstoner og en vis generøsitet.
Blå – at du vil have fokus på ro og stabilitet, der harmoniske og ordentlige. Farven blå er sikker og har reference til vand, konservatisme samt maskulinitet og beskyttelse.
Lilla – at du værdsætter spiritualitet, mystik og transformation.
Orange – at du er til varme, begejstring, vitalitet, men også balance og energi.
Grå – at du værdsætter intelligens, værdighed og det pålidelige og sikre.
Brun – at du er til det stabile, jordnære, komfortable med referencer til træer, natur og efterår.
Hvid – at du kan lide det rene, rolige og jomfruelige. At du er til det klassiske og lidt sterile.
Sort – at du har en sofistikeret smag, måske med fokus på det formelle. Men sort kan også give et udtryk med vrede og sorg. Vær derfor forsigtig.
Husk dog at alle farver har nuancer, som kan gøre udtrykket anderledes og mere personligt. Kontakt evt. en god maler, hvis du vil have inspiration til det gode farvevalg. Se mere her eller gå i dit lokale farveland og få prøver med hjem.