Sådan markedsfører du din fysiske butik

Nye kunder kommer ikke af sig selv – og det er faktisk uanset om der er tale om en butik, en klinik eller en café/restaurant. Det kræver at man aktivt er ude at gøre noget for at skabe opmærksomhed om sin forretning – men hvordan gør man så lige det? Vi har her samlet tre tiltag, som du kan gøre brug af, hvis du gerne vil have nye (og flere) kunder i butikken.

Gør butikken attraktiv udenfor

Du skal gøre alt, hvad du overhovedet kan for at lokke kunderne ind i butikken. Det kan gøres på mange måder. Det kan f.eks. være med smagsprøver, en kop kaffe eller endda nogle gode tilbud. Det kan dog også gøre rigtig meget at skabe et fantastisk vinduesparti, f.eks. med udstilling af populære produkter, og det må gerne skiftes ud til de forskellige årstider med professionel julebelysning til jul, påskepynt til påske og græskar til halloween. Det kan få kunderne indendørs og lægge penge i kassen. Hvis din butik ligger ud til en offentlig vej og ikke på gågaden, kan det også være en god idé med et reklameskilt, så alle dem, der kører forbi, ved, at du eksisterer. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at der er godt med lys i din butik, så kunderne for det første ved, at du har åbent og for det andet, så produkterne ikke ser kedelige ud.

Prioritér den personlige betjening

Personlig betjening er altafgørende for, at din butik/restaurant/klinik skiller sig positivt ud fra mængden. Det er nemlig den gode, venlige og imødekommende betjening, der huskes af kunden og gør, at kunden fortæller det videre til andre potentielle kunder. Den personlige betjening handler bl.a. om at spørge, om der er noget, du kan hjælpe med fra starten og ellers bare være til rådighed. Det handler også om at være imødekommende i forhold til kundernes ønsker, f.eks. bestille varer, der ikke er på lager hjem til kunden og sikre hurtig betjening.

Skab synlighed på nettet

Det er ikke nok bare at være synlig i det offentlige rum. Din butik bør i høj grad også være synlig på nettet, så folk kan finde dine produkter/ydelser i nærområdet, når de søger efter det på nettet. Det er f.eks. her en god idé med en hjemmeside, hvor kunderne kan tjekke op på dig og kigge efter gode tilbud. Det er også en god idé at være synlig på Google Maps, så du f.eks. kommer frem, når folk leder efter dine ydelser/produkter i lokalområdet, f.eks. søger efter ”blomsterbutik i Aarhus”. Derudover er det også en god idé at være synlig på de sociale medier med f.eks. en Facebookside og en Instagramprofil, hvor du kan lægge gode tilbud, nye produkter, ledige tider eller andet information op helt gratis – eller prøve kræfter med lidt betalt annoncering for at ramme de personer, der generelt er interesseret i dine produkter/ydelser.