Så rene kan dine vinduer blive
Tænker du, at det nu skal være slut med dine elendige vinduespudserevner, og er du træt af, at du aldrig har succes med at få dine vinduer pudset ordentligt, så kunne du nok have stor gavn af at forsøge dig med denne lille guide i en metode til vinduespudsning, som er ret enkel at gå til, og som kan få de fleste til at lykkes med at pudse vinduer selv.
Det er ikke en universal metode, men den er lige til at gå til, også hvis du ikke er så rutineret. Lykkes det ikke efter første forsøg, så bare klø på. Det skal nok komme med rutinen.
Du kan selvfølgelig også betale dig fra det, men så lærer du det jo aldrig. Skulle du alligevel vælge a bruge en lokal vinduespudser, så kan du hurtigt finde en på Google. Du skal bare søge på f.eks vinduespudser Hvidovre, hvis du bor i Hvidovre. Bor du et andet sted, så erstatter du bare Hvidovre med dit bynavn.
Vinduespudsning i to dele
Ved denne metode til vinduespudsning kommer du til at rengøre vinduerne i to omgange. I første omgang skrubber du vindue, vinduesramme og vindueskarm helt rene og tørrer det hele af efterfølgende.
Herefter går du over til anden omgang, som går ud på at få finpudset glasruden. Det er helt klart nemmere at gøre, hvis ruden og dens omgivelser er helt rene, inden du går i gang med at pudse. Resultatet bliver flottere, hvis du på forhånd har sørget for, at du ikke risikerer bare at køre snavset rundt på vinduerne.
Først skal der vaskes
Som det første skal du sørge for at få vasket ruden, vinduesrammen og vindueskarmen af i en effektiv blanding. Denne blanding består af følgende:
- Fem liter koldt eller lunken vand
- En halv hættefuld salmiakspiritus
- En skefuld opvaskemiddel
Når der skal bruges salmiakspiritus, så er det fordi, det er et meget effektivt rensemiddel. Det er især godt mod fedtpletter.
Når vandet ikke skal være for varmt, så er det for at forhindre opvaskemidlet i at skumme for meget op. Det kan medføre, at der kommer striber på ruden.
Hvis vandet bliver for snavset undervejs, så skift både det og kludene.
Når du er færdig med at skrubbe vinduet helt rent med en svamp eller en klud, så tør det overskydende vand af med et viskestykke.
Så skal der pudses
Nu er du kommet til selve pudsningen. Her arbejder du kun på glasruden. Den vasker du nu af i følgende blanding:
- Fem liter koldt eller lunken vand
- En deciliter eddike
- En smule opvaskemiddel
Brug en ren blød klud eller en svamp, og brug kun lidt af blandingen. Når ruden er vasket, skal det overskydende vand skrabes af med en god vinduesskraber.
Det gøres ved, at du trækker vandet ned ad ruden i en lang slangeagtig bevægelse, der går oppe fra det øverste hjørne og ned mod det nederste modsatte hjørne. Bevæg skraberen fra side til side.
Tør skraberen af for overskydende vand undervejs. Når du fortsætter igen, så sæt skraberen lidt længere tilbage end det sted, som du var nået til. Det er for at mindske risikoen for, at der kommer striber.
Når du når til vejs ende, tørres skraberen af for vand, og vindueskarmen skal også tørres af for eventuelt spildt vand.
Nu er du færdig med processen og kan forhåbentlig nyde synes af dine nypudsede vinduer.
Puds vinduerne hyppigt
Hvis du husker at pudse vinduer cirka en gang om måneden, så vil de ikke blive ret snavsede, og så vil de være nemmere at pudse. Så kan du nok undlade den første del af arbejdet, nemlig den grundige afvaskning. Andre foreslår dog at du kun pudser dem ca. 4 gange om året.
Det gør arbejdet både hurtigere og nemmere. Desuden får du snart oparbejdet en god rutine. Måske ender det endda med, at du kommer til at holde af at pudse vinduer.