Brug en bedemand – få en smuk begravelse
En bedemand er måske ikke den person, du har flest erfaringer med. Og heldigvis for det. For bedemanden er en person, som hidkaldes når vi skal have planlagt en begravelse, hvilket betyder, du har mistet en nær.
Ikke desto mindre er bedemanden en fagperson, som bidrager med stor ekspertise og meget vigtig rådgivning, når personer er fulde af sorg og har brug for klippefast vejledning. Husk på, sorg er en udefinerbar størrelse, som kan ramme meget forskelligt. Oplever man et dødsfald hos en af sine nærmeste, er det ofte med til at sende chokbølger igennem kroppen og sindet. Her kan man rammes meget hårdt, og er det tilfældet, får man brug for praktisk hjælp til at arrangere et ordentligt og værdigt farvel til den nu afdøde.
Vores bedemand i Kolding har fortalt, hvad en bedemand kan hjælpe med, hvilket du kan læse mere om herunder.
Bedemanden kan vejlede og agere praktisk
En bedemand er din ekspert, når det kommer til forhold omkring dødsfald og den kommende begravelse, bisættelse eller borgerlige ceremoni (afhængigt af trosretning eller tilhør til Folkekirken).
Din bedemand er ham eller hende, som tager den personlige samtale med dig ovenpå dødsfaldet. Her kan den valgte bedemand hjælpe med at indberette dødsfaldet (hvis det har fundet sted i f.eks. privat bolig og ikke på hospital), ligesom bedemanden hernæst kan klarlægge det forløb, som nu venter.
Bedemanden er her en praktisk hjælper, som kan stå for at arrangere samtaler med kirke, graver og præsten, så alt klargøres i forbindelse med ceremonien. Dette kan være lige fra at vælge et gravsted til at have en dialog med præsten angående sange, salmer og den mindetale, som præsten holder i kirken.
Men bedemanden kan også hjælpe med andre praktiske opgaver, som der er mange af. F.eks. kan bedemanden hjælpe med at indrykke dødsannonce i lokalavisen, at få bestilt blomster, gravsten og meget mere.
Bedemanden er også den person, som sørger for at den afdøde ilægges i det ønskede tøj og ser fin ud til sin begravelse, hvilket er vigtigt, når der skal tages afsked.
Husk desuden, at nogle personer udfylder og giver dokumenter med ønsker til deres begravelse til en lokal bedemand inden deres dødsfald. Er det tilfældet kan bedemanden derfor også hjælpe med at afklare, om den afdøde havde særlige ønsker til sin begravelse eller bisættelse.