Kulturen i Danmark
| Politiske forhold | Det er i Danmark muligt at modtage støtte til at tage en videre- og efteruddannelse. Der er en ordning om ret til 6-ugers jobrettet uddannelse. Nogle kan også søge SVU, som er voksenuddannelsesstøtte. Disse bliver dog regelmæssigt reguleret, og dermed falder muligheden for støtte (Det Faglige Hus, 2016a). |
| Økonomiske forhold | Under finanskrisen var der mange der mistede sit job. Dette har skabt opmærksomhed omkring kompetenceudvikling hos medarbejderne samt omfanget og effekten af efteruddannelser hos arbejdsgiverne (Brian Kruse Jacobsen, 2015). |
| Social og kulturelle forhold | Fuldtidsstillinger ligger på mellem 37 og 48 timer om ugen (Det Faglige Hus , 2016b). Arbejde fra 08-16 er normalen, hvilket er en udfordring for efteruddannelser, da disse dermed er nødt til at være aftenskoler. Dette stiller store krav til efteruddannelses udbyderne for at kunne tiltrække kunder. Demografien gør at folk i dag bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere. Dette kan få nogen til at ville videre uddanne sig eller skifte retning og få en ny uddannelse. Dette er derfor en positiv udvikling for akademierne (Brian Kruse Jacobsen, 2015). |
| Teknologiske forhold | Teknologien indenfor IT verdenen gør det nemmere for studerende, da de kan tilrettelægge undervisningen online eller forskudt. De studerende har også mulighed for at snakke eller chatte over nettet i forbindelse med projekter eller opgaver. Der er også mulighed for at kunne lave eksamener online. Alt dette gør at de studerende kan tage deres efteruddannelse fra sofaen (Brian Kruse Jacobsen, 2015). |
| Miljømæssige forhold | Punktet er blevet afgrænset grundet virksomheden ikke har den store effekt på miljøet og omvendt har miljøet ingen umiddelbar effekt på virksomheden. |
| Lovmæssige forhold | Det er staten der bestemmer og regulerer, hvilke uddannelsesinstitutioner der har ret til at udbyde hvilke uddannelser (Brian Kruse Jacobsen, 2015).
Ny lovgivning på beskæftigelsesområdet fra 1. januar 2015 har haft negativ effekt på Erhvervsakademi Aarhus økonomi (Erhvervsakademi Aarhus, 2015n). |
| Markedsdefinition: | Fremstilling af ovne, ildsteder og fyrringsaggregater på B2B markedet. |
| Konkurrencesituationen i branchen | Der er relativ få store udbydere af brændeovne på markedet. Der konkurreres på miljørigtige produkter, design samt pris. |
| Købernes forhandlingsstyrke | Til Hwams A/S’ produkter kan forhandlingsstyrken være høj for begge parter. F.eks. hvis Silvans kunder efterspørger lige nøjagtig Hwams produkt WIKING, så er silvan nødsaget til at imødegå denne efterspørgsel og dermed købe WIKING produktet. I dette tilfælde er Hwams forhandlingsstyrke høj.
Hvis der tværtimod er tale om at Hwam A/S skal have deres produkter ud på et marked hvor efterspørgslen efter deres produkt ikke er betydelig. I dette tilfælde vil forhandlerne som silvan og diverse pejsecentre have en høj forhandlingsstyrke. |
| Konkurrence fra substituerende produkter | Substituerende produkter er en reel trussel for Hwam, da både produkter som eksempelvis radiatorer og pejse er en variant kunden kan købe og dermed erstatte Hwams brændeovne. |
| Leverandørernes forhandlingsstyrke | Hwams’ leverandører har en høj forhandlingsstyrke, da hvis de ændrer priserne på stål og støbejern, må Hwam finde en anden løsning hurtigst muligt.
Hvis Hwams leverandører tilbyder fornuftige priser med tilhørende service og hurtig leveringstider må vi antage at leverandøren forbliver en vigtig samarbejdspartner for Hwam. |
| Truslen fra nye udbydere | Der er relativ høje indgangsbarrierer, da der forekommer krav på miljøvenligheden og det kræves det korrekte produktionsudstyr. |
Købernes forhandlingsstyrke
Til efter- og videreuddannelse er køberen både privatpersoner og virksomheder. De seneste års udvikling har vist en øget tendens til at folk efteruddanner sig. Årsagen til dette er en kombination af en øget efterspørgsel efter kompetente medarbejdere fra virksomhederne, samt at mange ønsker at forbedre sin position på arbejdsmarkedet i form af et højere uddannelsesniveau (Jacobsen, 2016). Dog er der en negativ tendens til at folk hellere vil slappe af om aftenen end at gå i skole. Dette skaber en udfordring for erhvervsakademierne. Det har bl.a. dannet grundlaget for e-learning, hvor kursisten har mulighed for at læse hjemmefra (Brian Kruse Jacobsen, 2015).
Hos mange virksomheder i Danmark er der mulighed for, at medarbejderne internt kan videreuddanne sig. Det betyder ikke, at erhvervsakademierne har tabt opgaven, men i stedet er der muligheder for at indgå et samarbejde og dermed være udfarende frem for kun at undervise på egne skoler (Brian Kruse Jacobsen, 2015).
Konkurrence fra substituerende produkter
Det er ikke kun erhvervsakademierne og professionshøjskolerne som tilbyder både kortvarige- og langvarige kurser eller uddannelser. Det gør universiteterne også. Dette skaber konkurrence og kræver derfor at den enkelte uddannelsesinstitution differentiere sig og tilbyder spændende muligheder for kursisten (Jacobsen, 2016). De mange uddannelsestilbud kan forvirre kunderne og virksomhedernes HR-afdelinger da flere og flere er begyndt at bruge ubeskyttede betegnelser som ‘’Diplomniveau’’, ‘’Certificeringer’’ og m.m. Derudover er erhvervsakademierne ofte i indirekte konkurrence med erhvervsuddannelserne, som tilbyder kurser til ufaglærte inden for samme fagområder (ledelse, marketing, salg osv.), der også udbydes på erhvervsakademierne. Konkurrencen fra substituerende produkter anses derfor som værende middelmådig (Brian Kruse Jacobsen, 2015).
Leverandørernes forhandlingsstyrke
Det kan være svært at definere offentlige uddannelsesinstitutioner i og med, at det er diskret hvordan leverandørens forhandlingsstyrke forholder sig. Arbejdsgiveren er ministeriet, som bestemmer via deres lovgivning og uddannelsesstøtte hvordan hvert enkelt erhvervsakademi skal forholde sig. Det vil sige, at erhvervsakademierne altid skal være omstillingsparate i tilfælde af nye politiske tiltag. Et eksempel på dette kan være negative ændringer i taxametrenes størrelse, som vil fjerne en pæn del af det økonomiske grundlag for at drive en uddannelsesvirksomhed (Undervisningsministeriet, 2016). Med andre ord er leverandørens forhandlingsstyrke relativt høj, da man via politik og lovgivning kan påvirke erhvervsakademiernes forretningsgrundlag.
Truslen fra nye udbydere
Der er flere muligheder for at tilkøbe sig en efteruddannelse som privatperson eller virksomhed. Der udbydes en lang række forskellige uddannelser på akademi- og diplomniveau, men der er findes også en række forskellige uddannelser igennem konsulenthuse, interesseorganisationer, og fagforeninger som kan være en trussel mod det udbud akademierne tilbyder. Dette kan være med til at skabe en ny konkurrencesituation, i og med, at de konkurrerer om de samme kunder (UddannelsesGuiden, 2016).