Archive

Category Archives for "Velvære, sundhed, selvhjælp"
3

Undgå at blive overvældet

Run

Læse mails, svare telefonen, sætte orden i papirerne… Kan man gøre alt på en gang? Vi kan i bedste fald associere automatiske handlinger sammen med dem, der forlanger opmærksomhed.

Du er lige ankommet på kontoret, og du bliver allerede stresset blot ved tanken om de ting, du skal nå. Du vil aldrig nå det, synes du. Så du bestemmer dig for at gøre flere ting på en gang.

Alt imens du ringer, sorterer du dine mails. Under morgenmødet skriver du din prioriteringsliste, og imens din kollega fortæller dig om sin ferie, begynder du at sortere din post.

I løbet af eftermiddagen arbejder du med en rapport, du ikke blev færdig med, du er afbrudt af forskellige telefonopkald, nye mails (til hvilke du svarer pr. omgående).

Du er knap begyndt på morgendagens præsentation, før din overordnede beder om opgørelsen over salget. Lige på det tidspunkt kontakter en vigtig kunde dig. Du tager opkaldet, altimens du fortsætter med at håndtere dine regneark. Du holder røret klemt mellem dit øre og din skulder, indtil det lykkes dig, efter et kvarters tid, at komme af med forstyrreren.

Sådan ser en blæksprutte ud: Otte arme, som fægter allevegne, og som forsøger at undgå at få knuder i fangearmene.

Du skal ikke klage. Hvis du vil nå langt i arbejdsverdenen, skal du kunne styre multi-tasking. Det er i hvert fald arbejdsgivernes såvel som de ansattes overbevisning.

Ifølge en undersøgelse der blev foretaget hos den amerikanske processorproducent Intel, er 60 % af de adspurgte overbevist om, at de kan vinde over konkurrenterne ved at være i stand til at lave flere ting på en gang. Man mener, åbenbart, at man er mere effektiv på denne måde…

Men pas på! Hjernen har også en grænse, og det er ikke sikkert at kvantitet rimer på kvalitet.

Læs videre her

Du er IGEN for sent på den!

Forsinket

(21/05-2014) – Rent faktisk bryder langt de fleste mennesker, som kommer for sent, sig ikke om det. Og de, som altid er til tiden, og som mener, at de sløve padder, som altid kommer for sent, gør det for at kontrollere omgivelserne, fordi de er egoister og uhensynsfulde, eller fordi de vil vise sig, tager fejl. Problemet med at være kronisk forsinket er mere kompliceret end som så.

I et ministudium, som blev lavet i San Francisco over 225 personer, har man fundet ud af, at 17 % var “kronisk forsinket”, hvis man kan kalde det sådan. De ankom stort set aldrig til tiden til noget som helst.

Idet man undersøgte disse personer, fandt man ud af, at de havde en stor tendens til prokrastinering. Prokrastinering betyder at udskyde eller at undvige en handling, som skal afsluttes. Som oftest bruger man kræfterne på noget andet.

Derudover var der problemer med at kontrollere sig selv (de drak en anelse for meget, havde en tendens til impulskøb og spiste lidt for meget), der var ligeledes tendens til at lede efter nye oplevelser, og enkelte havde symptomer som kunne minde om ADD (Attention Deficit Disorder, altså problemer med at holde opmærksomheden ved lige), lidt hyperaktive eller rastløse.

Som oftest er de, som er kronisk forsinkede, ofte ofre for angst og lader sig nemt aflede af forskellige indre kampe.

Vanen af at være konstant forsinket ligger så dybt i en, at det er svært at modarbejde den. Derfor, at sige til en kronisk forsinket person, at han skal gøre mere ud af at komme til tiden, er som at sige til en overvægtig, at han skal gøre mere ud af at spise mindre.

Dels er det ikke nødvendigvis årsagen, og dels er situationen ikke så nem, som man kunne tro.

Læs videre her

De tanker, som får os på afveje

Undskyld ...

(28/04-2014) – Du har måske bemærket, at når man taler om bestemte situationer, støder man altid på de samme problemer. Man bliver ved med at bumpe ind i den samme slags mennesker (eller næsten), man bliver ved med at møde de samme problemer igen og igen (eller næsten) … Altså lidt som om man snublede over de samme sten gang på gang.

Det er derfor nemt at nå til konklusioner som “alle mænd er sådan” eller “alle kvinder er sådan” eller andre fordomme af samme art: “Alle pædagoger er sådan”, “alle funktionærer er sådan”, “alle politikere er sådan”.

Det er naturligvis forkert (om end jeg kunne have mine tvivl, når vi taler om politikere, meeeen …)

Men ellers, som en grund-regel, hvis vi bliver ved med at møde de samme problemer, er det fordi vi bliver ved med at handle og tænke på samme måde.

Jeg tør vædde på, at vi alle kender denne historie:

Fru X er gift med hr. X.

Hr. X drikker (for meget) og er voldelig. Han slår regelmæssigt sin kone. Han mishandler hende, håner hende (endda offentligt) og rakker hende ned så ofte, som han kan.

Læs videre her

Kun for kvinder

Stop

(01/04-2014) – Det er egentlig utroligt at se, hvordan vi mennesker, reagerer forskelligt fra hinanden i en given situation. Ofte vil man se at en situation, som fremkalder angst hos den ene, lader den anden kold og ligeglad. Nogle panikerer ved tanken om at tage en tur til skattevæsenet, andre ser det bare som noget, der skal overstås.

Der er hovedsageligt fire måder at reagere på. Man kan reagere aggressivt, submissivt, indirekte aggressivt (mest brugt af kvinder) eller assertivt.

I denne artikel er det kvindernes reaktioner jeg tager som udgangspunkt …

Nemmest er det, hvis vi giver dem navne og finder en situation til illustration.

Læs videre her

Kriser og sorg

Sorg

Her i landet, som i så mange andre lande sandsynligvis, er vi slemme til at benytte os af forskellige fagudtryk i vores hverdagssprog, på en måde så den oprindelige betydning af ordene går tabt; ordene populariseres og forståelsen af ordene bliver forkert. Når man hører dem brugt fagligt rigtigt bliver man forvirret. Resultatet bliver ofte, at disse forkerte opfattelser af fagudtrykkene, bliver så integrerede i vores sprog, at selv fagfolk kan have svært ved at forstå, det der bliver sagt.

Områder som psykologi og psykoanalyse går heller ikke ram forbi! Se bare udtrykket: At være hysterisk. Alle forstår det som at hidse sig op, råbe op osv. I virkeligheden er hysteri noget helt andet! En person hvis arm er lam, uden at man kan finde nogle fysiske årsager til dette, lider for eksempel af en hysterisk tilstand.

Således går det også med udtrykket “krise”. I vores dagligsprog benytter vi os af betegnelsen krise, så snart der er den mindste smule at være ked af. I modsætning til den lidt diffus populæropfattelse af ordet, er den psykologiske betegnelse meget præcis. Vi kan ikke alle have kendskab til hvert eneste fagområdes specifikke udtryk, og det lever de fleste af os meget fint med!

Psykologisk set skelner man i mellem forskellige slags kriser. Nemlig udviklingskriser og traumatiske kriser. En af de udviklingskriser vi kender bedst bliver i daglig tale benævnt som den såkaldte “panikalder”, for mænd omkring de 40. Det er en tydelig krise, derfor også velkendt. Men hele vores udvikling er præget af sådanne naturlige kriser. Trodsalderen er en, skolealderen med skolestarten er en anden, teenageralderen er en tredje osv.

Læs videre her

Det skal være perfekt!

Lær at bruge perfektionismen rigtigt

NewImage

Perfektionismen er en af de vigtige personligheds-træk. Det er faktisk en meget effektiv motor, som hjælper mennesket til at nå sine mål og, meget ofte, til at skabe.

Musikere som Johan Sebastian Bach eller Beethoven gik igennem deres partiturer mange, mange gange, før de betragtede dem som acceptable.

Forfattere, som Marcel Proust, tog et hav af noter på deres manuskripter, før de betragtede dem som perfekte.

Mange geniale malere tegner en stor mængde skitser, før de er tilfredse med deres arbejde. På den måde er perfektionisme en god ting: Den gør os effektive, og vi kan kaste os over forskellige udfordringer.

Dog er ikke alle genier perfektionister, og hvis perfektionismen antager for store proportioner, kan den blive til en fælde. En fælde for personen eller for omgivelserne.

Det er den fælde, jeg vil beskrive her for at fortælle, hvordan man kan undgå den og således  lære at bruge perfektionismen rigtigt.

Der findes faktisk tre former for perfektionisme: Den som som er orienteret mod en selv, og som går ud på det, man kræver af sig selv. Den anden, som er orienteret mod andre: Man kræver af omgivelserne, at de skal være lige så perfekte som en selv. Den tredje er et svar til et socialt krav, kravet om at være perfekt. Det er den sociale perfektionisme.

Det er for at svare til disse sociale normer, at man kan blive perfektionist.

En person kan sagtens kombinere disse tre former for perfektionisme.

Læs videre her

Smittet med vanvid

201102041319.jpg

Skizofreni er en plage. Man regner med, at ca. 1 % af verdens befolkning er ramt af lidelsen. Hallucinationer, psykoser og kognitive vanskeligheder underminerer folks helbred og gør deres liv til en lidelse. De er ude af stand til at have et arbejde og kan ikke leve et regelmæssigt liv.

Hvad er hovedårsagen til problemet?

Ifølge et stadigt voksende antal eksperter: Influenza!

Læs videre her

Hvordan kan man takle depression?

– Min kone forlod mig, fordi jeg var ikke god nok til hende. Jeg vil aldrig kunne klare mig uden hende.
– Mit hår bliver tyndt på toppen, jeg ser frygteligt ud, ingen vil synes om mig.
– Jeg er så elendig en sekretær, at jeg kun beholder jobbet, fordi min chef godt kan lide mig. Alt hvad jeg foretager mig kikser.
– Jeg kan ikke finde ud af at ordne ting i huset. Vores ægteskab er ved at gå i smadder.

Disse tanker er typiske tanker for folk, der er depressive.

Man kunne tro, at ovennævnte udsagn var logiske nok, udadtil, men rent faktisk påviser de en forandring i den måde, personen ser sig selv på.

Læs videre her

Remakes

201102031359.jpg

Efter generation X er vi nu nået til generation Y. Det er generationen, som lever i 70’ernes tidsånd uden selv at have oplevet 70’erne. Derfor er der også igennem 90’erne og til i dag blevet lavet en del “remakes” af mange ting.

90’erne har især udmærket sig ved at stå for en “Greatest Hits” tankegang. Moden er 70’ernes mode, der kommer ikke rigtig nogen ny musik, ud over at vi igen hører remix af 70’ernes, og de kunstnere, som ikke laver et remix af deres (eller af andres) gamle plader, laver en “Greatest Hits”. Mange film er rent faktisk nyindspilninger af film, som har været lavet før.

Kort sagt, vi ser ud til at lukke os og se bagved os og ind i os i stedet for at komme videre.

Læs videre her

Afhængig af terapiværktøj

Terapiformen NLP bliver kritiseret for sine religiøse undertoner og for at se på mennesker som robotter, men tilhængerne er begejstrede for hurtige resultater.

AF ANNE KORSHOLM

Britt Nejlund ville gerne slanke sig. Hun drømte om sin ungdomsvægt på 55 kilo, alt imens nålen på vægten nærmede sig 70. I tv-programmet Eleva2eren så hun den kendte NLP-terapeut Ole Vadum Dahl kurere en kvinde, som var panisk angst for slanger. NLP-terapi var tilsyneladende en sikker og hurtig løsning, konkluderede hun. Så Britt Nejlund fik sin mor og en veninde med på et NLP-slankekursus, og de mødtes hver uge med terapeuten Lone Ladefoged for at blive tyndere.

Læs videre her