Archive

Category Archives for "Velvære, sundhed, selvhjælp"
4

Fra selvværd til selvaccept

(22/03-2017) - “Jeg har hadet mig selv, jeg har elsket mig selv, og så er vi to blevet gamle sammen.”

Den franske kunstner Paul Valery har således på glimrende vis udtrykt de problemer, man har i forbindelse med selvværdet og sig selv.

I de sidste 30 år har et hav af videnskabsmænd og forskere forsøgt at besvare det evige spørgsmål om det forhold, hvert enkelt menneske har til sig selv.

Hvad er selvværdet? Det er samtidigt “det, jeg synes om mig”, “hvordan jeg har det med disse tanker” og “det, jeg gør ud af mit liv med alt det her” på en gang.

Dette koncept handler om det blik, vi hver især har på os selv, men også konsekvenserne af denne dom i vores dagligdag.

Læs videre her

Lider du af opmærksomhedsafhængighed?

(10/01-2017) - Behøver du andres opmærksomhed? Er du bekymret om, hvad andre mener om dig? Har du svært ved at sige "nej" til andre, og bliver du trist, når man ikke opfører sig på samme måde over for dig?

Kort sagt: Gør du altid alt for alle, og ingen gør noget som helst for dig?

Hvis du kan svare ja til det, er det på tide at sætte grænser, så du ikke bryder sammen. Fordi at søge efter andres positive opmærksomhed er udmattende, nedsættende og uundgåeligt skuffende.

Læs videre her

Vin, te og chokolade forbedrer hjernens kognitive ydelser

(16/11-2016) - Du behøver ikke panikere ved julefrokostbordene.

Ifølge et studium udført af forskere i Oxfords Universitet i samarbejde med norske kolleger forbedrer te, vin og chokolade de kognitive ydelser.

Oxfords Universitets hold for fysisk, anatomisk og genetisk forskning og deres norske kolleger har undersøgt forholdet mellem de kognitive ydelser og indtagelse af madstoffer, der indeholder flavonoider (chokolade, vin og te) hos 2.031 personer i alderen 70-74 år.

Læs videre her

Syv effektive metoder til at holde op med at gruble

Gruble

(20/10-2016) - At gruble er et typisk symptom på angst. At tænke, gennemtænke, tænke igen, vende tanker og forskellige situationer og muligheder i alle retninger.

Denne grublen kan ske når som helst og forekomme ret ustyrlig. Lidtsom om man bare ikke længere kan "stoppe sin hjerne", som fortsætter bare med at gå sin egen vej.

Når først hjernen har sat gang i diverse katastrofe-film, i tanker, igrublen, er det ret svært at få den til at skifte spor. Man er røget ind i en ond cirkel, i hvilken man spiller og genspiller enhver situation uendeligt (og med en negativ konklusion hver gang, eller næsten, naturligvis).

Læs videre her

Ti af de mest stillede spørgsmål om hypnose

Hypnose

Hvad er hypnose?
Hver specialist har sin definition, og der er ikke rigtigt nogen nøjagtig teori om det, der sker. Hypnose er så besynderlig en størrelse, at hypnotisører vil fortælle, at der ikke bare er en slags, men flere slags hypnose. Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at der ikke er tale om søvn, men om en forandret bevidsthedstilstand. Lige som trance, afslapning, meditationstilstand.

En “hypnotisk trance” er en ændring af den normale årvågenhed.

Årvågenhed tillader os at tænke og ræsonnere i dagligdagen. Men den har nogle karakteristika. Hvis årvågenheden befinder sig i et monotont miljø, hvor intet hænder, får vores hjerne “informationsabstinenser”. Den begynder derfor selv at producere informationer ved at hente billeder i vores Ubevidste. Således begynder man at “drømme”, altimens at man stadig er bevidst.

Derudover, i modsætning til den normale årvågenhed, hvor årvågenhed går hurtigt fra et emne til et andet, er den, i hypnotisk tilstand, koncentreret på et mere begrænset emne.

Eneste undtagelse er hypnotisørens stemme, som bliver ved med at blive hørt. Ordene bliver en speciel form for stimulus som forstærker den suggestive påvirkning. Det kan medføre psykologiske eller fysiologiske forandringer som smerte der forsvinder, eksem der forsvinder m.m. Hvorfor? Hvordan? Det er stadig uforklaret i dag.

Derfor glemmer personen den udvendige virkelighed og vil i stedet for komme ind i en indre virkelighed, som den vil leve, som var den udvendigt.

Læs videre her

1

Jeg tager intet alvorligt

Klovn

(06/01-2015) – At have sans for humor er en styrke her i livet. Mange ting forbitres af, at man tager for mange ting for alvorligt. Dog skal man ikke overdrive. Ved at le ad alt, ender man med at køre de andre, og sig selv, træt.

Fawlty Tower, af John Cleese, kendt under navnet ” Halløj på badehotellet ” i Danmark har, i 13 afsnit, gjort grin af alt, hvad man kan gøre grin af. Nogle af afsnittene blev forbudt. Afsnittet med tyskerne blev forbudt i Tyskland, det med den døde mand på hotellet blev forbudt i England.

Fakta er, at siden humor ingen tabuer har, og når man tager nok afstand fra virkeligheden, kan alt vendes til et spøg. Heraf grundlaget for den såkaldte ” danske humor “.

En forsvarsmekanisme

Denne latterliggørelse gør, at man formindsker angsten og undgår de smertefulde følelser. Den, som bruger latterliggørelsen, lader sig ikke ramme så hårdt af dagligdagens problemer.

Anders er et eksempel på det: Hans faders død, hans skilsmisse … intet forbigik hans sarkastisk sans.

Men den lethed var en maske, bag hvilken han gemte en hyperfølsom og skrøbelig personlighed.

” Humor er desperationens høflighed “, sagde Oscar Wilde. Freud mente, at det var ” menneskes højeststående forsvar “: Man kan få øjeblikkelig velvære og få andres sympati.

Læs videre her

Hvordan kan man tage, og holde, nye vaner?

(16/12-2014) – Måske taler du flydende to eller flere sprog. Eller også er du en meget berømt klaverspiller? Eller en ekspert tømrer?

Hvis du er det, er det ikke nødvendigvis noget, som kommer fra din indkomst eller personlige oplevelser eller din opdragelse eller andet. Det er resultatet af noget, der er meget stærkere. Det er resultatet af noget, som du kontrollerer meget bedre: Det er resultatet af vanen.

Folk, som har styr på deres firma, deres parforhold, deres helbred eller et hvilket som helst andet område af deres liv, styrer deres vaner. Men … Der er en pris, der skal betales: Det kræver noget arbejde og nogle års øvelse.

Mange kunne tænke sig at ændre nogle vaner (til bedre vaner, naturligvis). De kunne tænke sig at spise sundere, at dyrke mere motion, at begynde at skrive en bog eller noget helt andet.

Hvis intet af det sker, er det ikke pga. manglende motivering. Slet ikke. Det er ganske enkelt, fordi de ikke ved, hvordan de skal ændre på sig selv. Det er rent faktisk slet ikke så svært, hvis man har en plan til at ændre sig efter.

Hvordan fungerer vanerne?

En vane består af en neurologisk løkke. Denne løkke er grundlaget for alle vaner og den består af tre dele:

– Signalet er aftrækkeren. Det er det, der beordrer din hjerne til at gå i automatik-måde og som fortæller den, hvilken vane der skal bruges.

– Rutinen er selve adfærden. Den kan være emotionel, fysisk eller tankemæssig.

– Belønningen er årsagen, som fik dig til at handle på denne måde. Det er ligeledes en måde din hjerne koder adfærden i din neurologi (hvis der er tale om en gentagen adfærd). Når hjernen kalder på belønningen, bliver vanen automatik.

Læs videre her

Søvn og kortlægning af kroppen

Baby

(19/08-2014) – De hurtige øjenbevægelser man får, mens man sover (den såkaldte REM-søvn), skyldes måske, at nervesystemet er i gang med at lave en kortlægning af kroppen.

Babyer styrer ikke så godt deres kroppe. Man kan se, hvordan de fægter op og ned med arme og ben, og vi kan se, hvor lang tid det tager dem at lære at styre deres bevægelser. Det kunne sammenlignes med en marionetfører, der skal lære, hvilke snore der skal trækkes i for at bevæge de forskellige lemmer og muskler, de består af.

Børn skal faktisk lære, hvilke neuroner er forbundne til hvilke muskelfibre, så de kan styre dem.

Det er rent faktisk et meget stort arbejde og, stadig væk i dag, ved vi ikke lige præcis, hvad der sker og hvordan, men alt tyder på, at den kortlægning sker, mens barnet sover.

Læs videre her

Klardrømme – 10 spørgsmål

Drømme

(09/07-2014) – Nogle mennesker kan kontrollere deres drømme. Ifølge psykologerne er det en teknik, alle kan lære, men det kræver en del træning.

– Er drømmeren kun tilskuer til sin drøm?
Nogle personer finder ud af, at de drømmer, imens de drømmer, og de bestemmer deres drøms udvikling. De komponerer, så at sige, det, de drømmer, og det, de oplever i drømme er stort set ubegrænset: Rumflyvning, vild elskov, ride en hest over stepperne, m.m. Det er det, man kalder for klardrømme.

– Hvordan er det muligt?
En klar-drømmer arbejder sig frem i flere etaper. For det første er vedkommende klar over, at han drømmer. Han genkender præcis sin bevidsthedstilstand på det givne tidspunkt, som så ikke er den samme tilstand, som når han er vågen.

Denne tilstand kunne minde lidt om dagdrømme.

Der er dog forskelle imellem de to tilstande: En person, der dagdrømmer, går fra en vågen tilstand til en mere “søvnig” tilstand.

Klardrømmeren gør det faktisk omvendt. Han går fra en sovende tilstand til en mere vågen tilstand, hvor bevidstheden igen får kontrol over tankerne.

Læs videre her

1

Misbrug uden rusmiddel

Smartphone

Jogging i lange banner, spil, arbejde … Kan man blive afhængig af sin adfærd? Psykiatere og neurobiologer bekræfter det: Misbrug er en sindstilstand. Er du ‘addict’?

(10/06-2014) – Kan man bliver afhængig af internettet?

I Rom, i 2000, blev en mand indlagt på hospitalet efter at have surfet uafbrudt i 3 dage og 3 nætter.

I Danmark indrømmede en mand, at han i gennemsnit sendte over 200 SMS om dagen og betalte småt 15.000 kr. i telefonregning hvert kvartal.

Da han fandt ud af, at han havde et afhængighedsproblem, gik han til en klinik for at blive afvænnet.

Schweiz var det første land, som har lavet en terapigruppe for “internetmisbrugere”.

Dér regner man med, at 3 % af brugerne er misbrugere (hvilket, i Schweiz, repræsenterer 50.000 personer).

Cyberafhængighed, kærlighedsafhængighed, arbejdsnarkomani, afhængighed af mobiltelefon eller jogging … Er mennesket et afhængigt dyr?

Vi må nok erkende, at tobak og narko ikke er de eneste ting, der kan skabe afhængighed.

Men er man afhængig på samme måde af morgenjoggingen som af nikotinen?

Addictologi (videnskab om afhængighed) er på vej til at blive en af de vigtigste grene inden for medicin- og psykologistudiet.

Den samler de gamle misbrugsformer, altså alkoholisme, tobak, osv., men også misbrug uden narko, hvoraf det mest kendte nok er ludomani (også kaldt ludopati).

Er det et modefænomen og et nyt syndrom, videnskabsmænd har fundet på, eller er det virkelighed?

Medierne og offentligheden har taget dette begreb til sig og bruger det i flæng.

Lige som med narko er afhængigheden (eller det at være “addict” som det oftere og oftere kan høres) en blanding af frygt for vanviddet og fascineringen af diverse fornøjelser.

Man bruger de samme udtryk og de samme billeder, når man taler om afhængighed: Jeg er afhængig, jeg kan ikke klare mig uden, jeg kontrollerer det ikke … er udtryk som vi vil genfinde i advarsler eller i reklamer: Du vil ikke kunne klare dig uden!

Læs videre her

1 2 3