Archive

Category Archives for "Nyheder"

Unge Gother og Selvskade – 2006 – 2017

(10/05-2017) - I 2006 har forskere på Glasgow universitet fundet, at der var en stor hyppighed af selvskade hos unge, som identificerer sig med Goth-kulturen.Ifølge studiet skader 14 % af engelske unge sig selv.

Denne selvskade kan være forbundet med depression, selvmordforsøg og forskellige psykiske problemer.

Universitetets forskere fulgte 1.258 unge fra de var 11 og tjekkede dem, da de var 13, 15 og 19 år.

De unge var fordelt over forskellige kulturer, Goth-kulturen inkluderet. Resultaterne er justerede, så de tager hensyn til forskellige faktorer såsom socialklasse, skilsmisse af forældre, forbrug af tobak, alkohol, narko samt psykiatrisk historik såsom depression.

Selv om man tog hensyn til disse data, forbliver det, at identificere sig med Goth-kulturen, den dominerende faktor. Ifølge resultaterne er Goth-kulturen stærkt forbundet med en livsstil, hvor selvskade (53 %) og selvmordforsøg (47 %) er ret almindelige.

Læs videre her

Racefordomme hos spædbørn

(18/04-2017) - Ifølge to studier ført af forskere på Toronto-universitet sammen med deres samarbejdspartnere i USA, Storbritannien, Frankrig og Kina begynder spædbørn at få racefordomme, når de er imellem seks til ni måneder gamle.

I det første studium har man konstateret, at spædbørnene associerede ansigter fra deres egen race med glad musik og andre racers ansigter med trist musik.

Læs videre her

Vi foretrækker ikke at kende fremtiden

(08/03-2017) - Selv om det aldrig er rart at blive kaldt ignorant, foretrækker de fleste af os at være det ... når det handler om fremtiden.

I et studium, som lige er blevet udgivet i Psychological Review, har forskerne udspurgt folk for at se, om de ville kende til fremtiden eller forblive uvidende om den.

Forskerne har spurgt dem, om de ville kende til den negative fremtid (et dødsfald eller skilsmisse) eller den positive fremtid (kende kønnet af et kommende barn, for eksempel).

Læs videre her

Er det mon bedre at være ond og rig?

Er det mon bedre at være ond og rig?

(20/06-2016) - Noget tyder på, at det er bedre ikke at være den søde fyr på arbejde!

En undersøgelse tyder på, at ubehagelige ansatte tjener mere end de behagelige ansatte. Især for hvad mændene angår.

Forskere har undersøgt, hvor venlige forskellige ansatte var, og de har fundet ud af, at de mænd, som havde et dårligere "venlighedsgennemsnit" end de andre, i gennemsnit tjente 18 % mere om året end deres venlige dittoer. For hvad kvinder angår, er der kun tale om 5 % mere om året, men okay, det kan måske være værd at opføre sig som en dum kaleche i otte timer om dagen for?

Læs videre her

Når en kvinde vinder en utro mand

(03/05-2016) - Kvinder, som er blevet forrådt af en utro mand og derefter forladt, klarer sig langt bedre end man skulle tro og får en del brugbare erfaringer for hvad mænd og livet angår, siger et nyt studium.

Den "anden kvinde" skal til gengæld igennem en hård og stenet vej, da hun skal leve sammen med en partner som allerede har bevist, at han kunne være uærlig og utro.

Der er blevet ført flere studier om den virkning et brud kan have for psyken, men det har altid været studier som har koncentreret sig om de kortsigtede virkninger af bruddet.For første gang har forskere i Binghamtons universitet og i University College London observeret de langsigtede konsekvenser af at blive forladt af sin partner.

Forskerne har stilet spørgsmål til 5.705 kvindelige deltagere fra 96 forskellige lande. Der er her tale om det bredeste studium, som blev udført om denne problematik.

Resultaterne peger på, at den lektion kvinderne får ud af bruddet er meget givtig. Ifølge forskerne vil den kvinde, som "taber" sin partner til en anden kvinde, godt nok gå igennem en sorgperiode, hvor hun vil føle sig forrådt, men derudover vil hun få en erfaring ud af det.

Hun vil forbedre sin "partnerskabsintelligens" som gør, at hun nemmere vil kunne spore tegn på mulig utroskab hos mænd og nemmere kunne se igennem de svage eksemplarer, som ikke er til at stole på. Så rent faktisk vil hun ende med at vinde ved det.

På længere sigt er det knap så spændende for "anden kvinde" til gengæld. Dér sker der det modsatte. Ja, hun vinder hannen i første omgang, men hun er nu den lykkelige vinder af en mand, som har været utro, og som måske har en tendens til utroskab. I det lange løb har hun ikke vundet så meget endda.

Den udvikling kan være et tegn på menneskets udvikling. Mennesket har lært at tilpasse sig parlivet og har lært at holde fast på parforholdet, men i en verden, hvor over 85 % af menneskerne vil erfare et brud, er det også vigtigt at lære at tilpasse sig bruddet og livet efter bruddet.Hvilke lektioner kan kvinderne lære af det?

Mange.

Ud over at lære, at de ikke er alene, og at de kan snakke om det og overkomme det, så ved de, at de kan lære at tilpasse sig og spotte svage mænd, før end de investerer sig selv i et forhold. (Cyril Malka)

Lavt blodsukker og viljestyrke

Slankekur

(23/03-2016) - Kan slankekuren påvirke viljestyrken? Resultaterne på et forsøg udgivet i "Journal of Personality and Social Psychology" tyder på, at ja! Det kan den! Nogle af de småting, vi gør til daglig, forbrænder sukker.

Defor falder vores blodsukker, og ud over at man kan føle sig dårligt tilpas, fører det til mindre viljestyrke. Sandsynligvis af denne grund bliver folk nemmere hidsige, når de har lavt blodsukker: Den viljestyrke, der behøves til at styre disse følelser, mangler.

Studiet er blevet udført af en studerende i socialpsykologi på universitetet i Florida (USA). Ifølge ham er sukker det brændstof, hjernen bruger, når den udfører komplekse, psykologiske processer. Og i det tilfælde, som for eksempel at sige nej til et stykke kage, kræves der en vis mængde sukker.

Læs videre her

Er den stor eller lille?

(16/02-2016) - Er den for lille? For stor? Af den rette størrelse? Man taler meget om den på internettet (og andre steder). Hvordan ser mændene på størrelsen af deres penis?

For nogle år siden udførte University of California i Los Angeles et studium om, hvordan mænd og kvinder så på penisen. Studiet blev udgivet i Psychology of Men & Masculinity.

Studiet omfattede 52.031 heteroseksuelle mænd og kvinder.

De fleste mænd (66 %) bedømte deres penis som værende af "middelstørrelse", 22 % bedømte, at de havde en stor penis, og 12 % mente, at de havde en lille penis.

Dyret blev bedømt større, hvis personen var lille, og mindre hvis personen var for tyk. Groft sagt: Hvis man ikke ser den, er det ikke fordi man har for stor en mave, men fordi man har for lille en penis. Smart, for så behøver man ikke at gå på slankekur!

De fleste kvinder (85 %) har svaret, at de var tilfredse med deres partners penis-størrelse, men kun 55 % af mændene var tilfredse med størrelsen af deres penis. 45 % kunne godt tænke sig, at den var større, og 0,2% ville foretrække, at den var mindre.

Alder ser ikke ud til at påvirke mændenes syn på deres penis. Resulterne varierede ikke meget, uanset om aldersgruppen var 18 eller 65 år.

De mænd, som bedømte sig som "veludstyrede", har ligeledes dømt deres fysiske fremtoning mere positivt end de, der bedømte deres penis til at være for lille. Derudover havde mænd, som syntes, de havde en stor penis, mere selvtillid end de øvrige.

Så noget tyder på, at for mange mænd sidder selvtilliden under bæltestedet. (Cyril Malka)

Disse ‘eksperter’ som tror de ved noget

expert

(28/07-2015) – Forskere på Cornell universitet har opdaget, at mange personer, som ser sig selv som ‘eksperter’, ofte bygger deres viden på forkerte fakta og fantasi. Det er et psykologisk fænomen, som man kalder “overclaiming”, altså en overdreven forståelse af sin viden.

Resultaterne af studiet kan læses i foreningen for psykologisk videnskabs tidsskrift: Psychological Science.

De forsøg, der blev lavet af gruppen, peger på, at når man er ekspert i et fag, uanset hvilket, tror man ofte, at man ved mere, end man rent faktisk gør.

Læs videre her

Placebo-effekten har en pris

Placebo

(28/04-2015) – Man har i årevis kendt til placebo-effekten. Man ved, at placebo – medicin uden aktiv komponent – har en positiv indvirkning på helbredet af folk, der prøver det, uanset om der er tale om forhøjet blodtryk, astma, smerter, m.m.

Forskerne har konstateret, at man kan forstærke placeboens virkning ved at lade dens pris stige.

En rapport, som blev udgivet for nogle år siden i American Medical Associations fagblad, slår fast, at visse faktorer, som medicinens pris, spiller en nøglerolle i vores reaktioner til behandlingen imod smerter, depression, kræft og endda mod hjerteanfald.

Placebo-effekten har fascineret den videnskabelige verden i årevis, og denne rapport giver endnu en vigtig oplysning. Man ønsker at forstå placebo-effekten, fordi hvis man gjorde, ville man kunne forstå, hvordan kroppen kan helbrede sig selv.

Videnskabsmændene ved mindst en ting: Placebo virker, fordi vi forventer at det virker.

Læs videre her

1 2 3 9