Cyril Malka

Author Archives: Cyril Malka

De menige og de styrende

Dåb hos Jehovas Vidner

Der er stor forskel imellem de menige i Jehovas Vidner og Vagttårnsselskabet.

(28/08-1993) – “Jehovas Vidner slår sine medlemmer ihjel”, “Tro kostede dreng livet”; disse to overskrifter er hentet fra Jydske Vestkysten i debatten om Jehovas Vidner, der er i fuld gang rundt om i landets aviser.

Det hele startede egentligt meget godt, men er vi ikke ved at gå i ring? Er vi ikke ved at komme tilbage til den sædvanlige debat, de sædvanlige argumenter? Vi glemmer, at der er en stor forskel imellem Jehovas Vidner, de menige medlemmer om man så må sige, og det styrende eller dikterende Vagttårnsselskab.

Hvis vi som udgangspunkt tager læserbrevet fra den 16. august, kan vi lynhurtigt se, at vi allerede spiller Vagttårnsselskabets spil. Vi har flyttet vores opmærksomhed fra debattens centrum… Igen!

John Andersen tager i nævnte læserbrev udgangspunkt i en del af Åge Iversens indlæg fra den 26. juli, som kan diskuteres, nemlig det, at koncentrationen af hvide blodlegemer er højere i modermælken end i selve blodet. Spørgsmålet er, om det er relevant eller ej. Men her er vi allerede kørt ud på et sidespor.

I brochuren”Hvordan kan blod redde dit liv?”, udgivet i 1990 af Vagttårnsselskabet, står der klart og tydeligt på side 27:

Disse vers er ganske vist ikke formuleret i lægesprog, men Jehovas Vidner forstår dem sådan at de udelukker transfusion af fuldblod, pakkede røde blodlegemer og blodplader. Deres religiøse overbevisning forbyder dog ikke nødvendigvis at man bruger albumin, globuliner eller hæmofili-præparater; det enkelte Jehovas Vidne afgør selv om han eller hun kan tage imod disse.” (derefter en henvisning til Vagttårnet 1978, 15. september s. 22- 24)

Dette bliver bekræftet af Jehovas Vidners informationssekretær, Gerhard Nielsen, i hans svar til mig den 31. juli 1993 i Berlingske Tidende (efter et debatindlæg fra den 26. juli), hvor han skriver:

Om nogen Jehovas Vidner vil modtage nogle af de minimale bestanddele udvundet af plasma såsom koagulations faktorer eller globuliner er op til deres egen samvittigheds afgørelse, og nogle Jehovas Vidner vælger da også her at sige nej tak“.

Læs videre her

Når angsten bliver et symbol

(15/06-1993) – Psykologi er én ting, psykoanalyse er noget helt andet! Hvad er forskellen?

For det første tager en psykolog sig af folk i krise. Omgående. Der er tale om en akut situation. Så man graver lidt i folk, men egentligt ikke synderligt meget. Til gengæld er psykoanalyse det rene gravearbejde! Man kan grave tilbage til nogle af de første erindringer. Ofte helt tilbage til 1½ – 2 års alderen. Uden brug af andet end samtaler. Dog for mit eget vedkommende er det indtil nu ikke lykkedes at grave længere tilbage end til 2 – 2½ års alderen. Det kan også være nok!

Eftersom jeg beskæftiger mig med folk, som har været i forbindelse med religiøse bevægelser og derfor er i en særlig slags krise (altså ikke en “psykisk krise”, men en “eksistentiel krise”), har jeg været nødt til først at agere psykolog, for derefter lidt efter lidt at trække mig tilbage fra rollen som psykolog og ind i rollen som psykoanalytiker.

Jes Bertelsens “Dybdepsykologi”

På dansk kalder man også psykoanalyse for dybdepsykologi, fordi man benytter sig af de samme metoder som psykologi, altså samtaler. Men i psykoanalyse går man længere tilbage i hukommelsen, samtidig med at man finder og bearbejder kilden til forskellige neuroser.

Da jeg havde lært det danske sprog, undersøgte jeg, hvad Danmark havde af litteratur vedrørende psykologi, og jeg fandt en bog, som hed “Dybdepsykologi” af Jes Bertelsen. Den købte jeg og begyndte at læse. Jeg må indrømme, at jeg ikke syntes, at det, jeg læste, havde ret meget med psykoanalyse at gøre! I virkeligheden kunne man sagtens, i følge min mening, se helt bort fra Jes Bertelsen i psykologisk eller psykoanalytisk forstand. Hans teorier har, stadig efter min mening, intet med det fag at gøre. Problemet er bare, at jeg er “stødt ” på ham (eller hans lære) op til flere gange – flere gange end jeg har brudt mig om! Desværre har det nemlig ofte været i forbindelse med mennesker, som var temmelig svært psykisk skadede.

Jeg må her skynde mig at tilføje, at jeg endnu ikke har “overtaget” nogle patienter direkte fra Jes Bertelsen, kun efter andre “terapeuter”, som har været påvirkede, eller som siges at være inspirerede af ham. På den måde kan man jo altid redde ansigt ved at sige: “Nå, ja, men jeg blev misforstået. Det var ikke det, jeg mente. Det var ikke det, jeg sagde.”

På den anden side skulle man mene, at en lære, en teknik, en metode, som udelukkende kan bruges af “opfinderen/opdageren”, ikke kan være til synderlig meget nytte for nogen som helst … Vel?

Læs videre her

Venter i helvede på det lovede Paradis

(01/12-1992) – Manden, der sidder foran mig, ser ned. “Nå,” siger jeg, “hvad føler du så om det?”

”Tja … på den ene side siger man, det ikke kan være rigtigt, og på den anden side siger min fornuft mig, at …”

“Jeg spurgte hverken, hvad din fornuft siger, eller hvad “man” siger, og heller ikke, hvad der kan være rigtigt eller forkert. Jeg spurgte bare dig, hvad du rent personligt føler. Altså: Hvad føler du om det?”

“Undskyld … hvad sagde du?”

Den slags dialoger med tidligere medlemmer af Jehovas Vidner (kaldet “Sandheden”) høres dagligt i mit terapi-værelse – desværre. For dem, som selv er gået ud af Jehovas Vidner (de kaldes “frafaldne”) eller er blevet smidt ud (de kaldes “udstødte”), er følelseslivet et kæmperod.

Det skal ikke forstås sådan, at tidligere Jehovas Vidner ikke kan føle. Det gør de i allerhøjeste grad! Men de er ikke vant til at sætte ord på det. Det tør de faktisk ikke. De forsøger at løbe fra sig selv. Men det kan ingen. Det sidste forsvar er så ikke at forstå det, jeg siger. Eller ikke høre det.

Det er den sidste bastion, som forsvarer enhver følelse, enhver personlig mening, enhver del af den personlighed, som var den oprindelige person før mødet med Jehovas Vidner.

Den bastion er bygget op af angst, forvrænget virkelighedsopfattelse, skyldfølelse og overvågning. Den er bygget af Vagttårnsorganisationen: det centrale organ i Jehovas Vidner, som på verdensplan omfatter ca. 12 millioner mennesker (indbefattet de “interesserede”).

Læs videre her

1 17 18 19