Online Dating – Det man skal gøre og ikke gøre

Kontakt

(23/02-2015) Hvis dit profilnavn starter med bogstavet S, så er du ilde stillet !

Det er i hvert fald, hvad forskerne fra det engelske universitet Queen Mary siger, efter at de har gennemanalyseret online-dating sites. Deres konklusion er, at man skal have et attraktivt billede, en spændende titel og et online profilnavn, som begynder med et bogstav mellem A og M.

Forskerne har analyseret resultater af de forskellige studier, som blev lavet på online dating i stort set alle felter: psykologi, sociologi, adfærdsforskning … Sågar i edb- og i neurokognitive-studier.

De har gennemgået og gennemanalyseret tæt ved 4.000 forskellige studier. Af disse har de beholdt 86, som de har syntetiseret, og hvorfra de har trukket nogle principer ud, som man kunne benævne som “det man skal gøre og det man ikke skal gøre”.

Disse principer burde kunne hjælpe de søgende i at finde kærlighed online.

Forskerne begyndte med at gennemgå valget af profilnavnet. Det er rent faktisk vigtigere end mange tror.

Læs videre her

Ti af de mest stillede spørgsmål om hypnose

Hypnose

Hvad er hypnose?
Hver specialist har sin definition, og der er ikke rigtigt nogen nøjagtig teori om det, der sker. Hypnose er så besynderlig en størrelse, at hypnotisører vil fortælle, at der ikke bare er en slags, men flere slags hypnose. Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at der ikke er tale om søvn, men om en forandret bevidsthedstilstand. Lige som trance, afslapning, meditationstilstand.

En “hypnotisk trance” er en ændring af den normale årvågenhed.

Årvågenhed tillader os at tænke og ræsonnere i dagligdagen. Men den har nogle karakteristika. Hvis årvågenheden befinder sig i et monotont miljø, hvor intet hænder, får vores hjerne “informationsabstinenser”. Den begynder derfor selv at producere informationer ved at hente billeder i vores Ubevidste. Således begynder man at “drømme”, altimens at man stadig er bevidst.

Derudover, i modsætning til den normale årvågenhed, hvor årvågenhed går hurtigt fra et emne til et andet, er den, i hypnotisk tilstand, koncentreret på et mere begrænset emne.

Eneste undtagelse er hypnotisørens stemme, som bliver ved med at blive hørt. Ordene bliver en speciel form for stimulus som forstærker den suggestive påvirkning. Det kan medføre psykologiske eller fysiologiske forandringer som smerte der forsvinder, eksem der forsvinder m.m. Hvorfor? Hvordan? Det er stadig uforklaret i dag.

Derfor glemmer personen den udvendige virkelighed og vil i stedet for komme ind i en indre virkelighed, som den vil leve, som var den udvendigt.

Læs videre her

Seksuel utroskab og emotionel utroskab

Chaussures

(22/01-2015) – Et studium fra Chapman universitet (USA) bekræfter det, mange har tænkt indtil nu: Mænd og kvinder er ikke jaloux over de samme ting.

Universitetet har lige ført et studium over flere end 64.000 personer og har undersøgt, hvordan mænd og kvinder (heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle) forstår og opfatter seksuel utroskab og følelsesmæssig utroskab.

Ifølge resultaterne føler heteroseksuelle mænd sig ramt hårdere end heteroseksuelle kvinder i tilælde af seksuel utroskab (54 % af mændene, men kun 35 % af kvinderne). Til gengæld føler heteroseksuelle kvinder sig hårdere ramt end heteroseksuelle mænd af tilfælde af emotionnel utroskab (65 % af kvinderne, men kun 46 % af mændene).

Deltagerne i dette studie skulle forestille sig, hvad der vil ramme dem hårdest: At deres partner forelskede sig i en anden (men ikke havde sex med vedkommende) eller at deres partner havde sex med en anden uden at forelske sig i vedkommende.

Heteroseksuelle mænd var åbenbart hårdere ramt, hvis deres partner havde sex med en anden, selv om de ikke var forelsket i vedkommende, end hvis deres partner forelskede sig i en anden … så længe intet fysisk skete.

Læs videre her

1

Jeg tager intet alvorligt

Klovn

(06/01-2015) – At have sans for humor er en styrke her i livet. Mange ting forbitres af, at man tager for mange ting for alvorligt. Dog skal man ikke overdrive. Ved at le ad alt, ender man med at køre de andre, og sig selv, træt.

Fawlty Tower, af John Cleese, kendt under navnet ” Halløj på badehotellet ” i Danmark har, i 13 afsnit, gjort grin af alt, hvad man kan gøre grin af. Nogle af afsnittene blev forbudt. Afsnittet med tyskerne blev forbudt i Tyskland, det med den døde mand på hotellet blev forbudt i England.

Fakta er, at siden humor ingen tabuer har, og når man tager nok afstand fra virkeligheden, kan alt vendes til et spøg. Heraf grundlaget for den såkaldte ” danske humor “.

En forsvarsmekanisme

Denne latterliggørelse gør, at man formindsker angsten og undgår de smertefulde følelser. Den, som bruger latterliggørelsen, lader sig ikke ramme så hårdt af dagligdagens problemer.

Anders er et eksempel på det: Hans faders død, hans skilsmisse … intet forbigik hans sarkastisk sans.

Men den lethed var en maske, bag hvilken han gemte en hyperfølsom og skrøbelig personlighed.

” Humor er desperationens høflighed “, sagde Oscar Wilde. Freud mente, at det var ” menneskes højeststående forsvar “: Man kan få øjeblikkelig velvære og få andres sympati.

Læs videre her

Hvordan kan man tage, og holde, nye vaner?

(16/12-2014) – Måske taler du flydende to eller flere sprog. Eller også er du en meget berømt klaverspiller? Eller en ekspert tømrer?

Hvis du er det, er det ikke nødvendigvis noget, som kommer fra din indkomst eller personlige oplevelser eller din opdragelse eller andet. Det er resultatet af noget, der er meget stærkere. Det er resultatet af noget, som du kontrollerer meget bedre: Det er resultatet af vanen.

Folk, som har styr på deres firma, deres parforhold, deres helbred eller et hvilket som helst andet område af deres liv, styrer deres vaner. Men … Der er en pris, der skal betales: Det kræver noget arbejde og nogle års øvelse.

Mange kunne tænke sig at ændre nogle vaner (til bedre vaner, naturligvis). De kunne tænke sig at spise sundere, at dyrke mere motion, at begynde at skrive en bog eller noget helt andet.

Hvis intet af det sker, er det ikke pga. manglende motivering. Slet ikke. Det er ganske enkelt, fordi de ikke ved, hvordan de skal ændre på sig selv. Det er rent faktisk slet ikke så svært, hvis man har en plan til at ændre sig efter.

Hvordan fungerer vanerne?

En vane består af en neurologisk løkke. Denne løkke er grundlaget for alle vaner og den består af tre dele:

– Signalet er aftrækkeren. Det er det, der beordrer din hjerne til at gå i automatik-måde og som fortæller den, hvilken vane der skal bruges.

– Rutinen er selve adfærden. Den kan være emotionel, fysisk eller tankemæssig.

– Belønningen er årsagen, som fik dig til at handle på denne måde. Det er ligeledes en måde din hjerne koder adfærden i din neurologi (hvis der er tale om en gentagen adfærd). Når hjernen kalder på belønningen, bliver vanen automatik.

Læs videre her

Er dine seksuelle fantasier normale?

Fantasi(10/11-2014) – Ifølge et nyt studium er det, at elske med to kvinder på en gang, en almindelig fantasi, men at elske med en prostitueret, en bevidstløs person eller blive tisset på er det ikke.

Det er første gang, at forskere definerer de seksuelle afvigelser. Studiet er fra Canada og blev udført af Institut universitaire en santé mentale fra Montreal.

Naturligvis har man i lang tid kendt teorier om de forskellige seksuelle praksis, og de atypiske fantasier er inkluderet i videnskabelig litteratur. Dog har videnskaben rent faktisk aldrig beskrevet lige præcis, hvad vi taler om.

Man kender de patologiske seksuelle fantasier: De indbefatter ikke samtykkende partnere, er smertefulde eller er fantasier, som er nødvendige for at man kan få tilfredsstillelse.

Men udover det, hvad er de normale fantasier? Og hvad er de afvigende fantasier?

For at kortlægge dette har forskerne gjort noget ganske enkelt: De har spurgt befolkningen.

De har rekrutteret 1517 canadiske voksne, hvoraf 700 mænd og 718 kvinder, som har en gennemsnits alder på 30. De har derefter bedt dem udfylde en formular, hvori de bad dem om at beskrive deres seksuelle fantasier og beskrive dem i detaljer.

Resultaterne var tankevækkende.

Læs videre her

Kærlighedsklodrianeri

Scared

(01/10-2014) – Vi har en tendens til at blande begreberne sammen, når vi taler om kærlighed. Vi ønsker den, men tror fejlagtigt, at vi behøver den, og derved opstår misforståelserne. Ingen beviser kan støtte den teori, at mennesket har behov for kærlighed.

Han snøfter:

– Ja, og det var så frygteligt. Mine forældre var ligeglade. De var mere interesserede i deres eget og tjene penge og gå i byen med vennerne, og ingen efterkom mine behov.

– Hvilke behov?

– Ja, øh Altså behovet for kærlighed. Jeg har ganske enkelt ikke fået kærlighed nok i min barndom. Derfor higer jeg efter det. Det sagde min psykolog også dengang Det ved du da vel også alt om?

– Hvad mener du?

– Ja.. altså Jeg mener mennesket har da behov for kærlighed, ellers dør det. Det har man lavet forsøg om med børn.

Læs videre her

Hvorfor kan de ældre dø af kærlighed?

Trist

(22/09-2014) – Sorg rammer folk på 65 og ældre meget hårdere end den rammer unge mennesker. Deres immunforsvar svækkes, og man ser ofte de ældre blive hurtigt syge, efter at de har mistet en person, de elskede. De bliver syge gentagne gange og kan dø af infektion, også selv om de ellers aldrig har været syge før i tiden.

Et nyt studie, som er blevet udført på universitetet i Birmingham, Storbritanien, giver en forklaring på, hvorfor de ældre bogstavelig talt kan dø af kærlighedssorg.

Studiet, som lige er blevet udgivet i fagbladet Immunity and Ageing, sætter fokus på voksne, som sørger efter at have mistet en person, der stod dem nær, det end så være en ægtefælle eller et familiemedlem.

Læs videre her

Søvn og kortlægning af kroppen

Baby

(19/08-2014) – De hurtige øjenbevægelser man får, mens man sover (den såkaldte REM-søvn), skyldes måske, at nervesystemet er i gang med at lave en kortlægning af kroppen.

Babyer styrer ikke så godt deres kroppe. Man kan se, hvordan de fægter op og ned med arme og ben, og vi kan se, hvor lang tid det tager dem at lære at styre deres bevægelser. Det kunne sammenlignes med en marionetfører, der skal lære, hvilke snore der skal trækkes i for at bevæge de forskellige lemmer og muskler, de består af.

Børn skal faktisk lære, hvilke neuroner er forbundne til hvilke muskelfibre, så de kan styre dem.

Det er rent faktisk et meget stort arbejde og, stadig væk i dag, ved vi ikke lige præcis, hvad der sker og hvordan, men alt tyder på, at den kortlægning sker, mens barnet sover.

Læs videre her

Fem tips for at bryde ud af forholdet

skænderi

(12/08-2014) – Jeg begyndte at arbejde som terapeut omkring 1989, men jeg åbnede officielt i 1992. Der er løbet en del vand i åen siden mit første møde med en patient, og med en rytme på 120 til 150 patienter om året har jeg naturligvis genset de samme ting nogle gange. Det siger sig selv.

En af de ting, som jeg ser jævnligt, er brud i et forhold. Det er en beslutning, som kan være meget svær at tage. Når jeg har haft par i terapi, har jeg kunnet redde situationen ni gange ud af ti, men det er altså sket, at det ikke har været til at redde. I så fald har vi arbejdet sammen, så at bruddet kunne ske så nænsomt og godt som muligt.

I andre tilfælde har jeg kun haft en af parterne i terapi.

Den terapiform, jeg benytter mig af, koncentrerer sig om patienten selv. Altså hverken om faderen, moderen, barndommen, fortiden eller partneren. Det er den, jeg har i terapi, der skal ændre på sig selv, og ikke vedkommendes familie eller partner. Det er altså den, jeg har i terapi, der skal arbejde på sagen og ikke vedkommendes omgivelser.

I langt de fleste tilfælde, når man ændrer på sig selv, så ændrer forholdet til partneren sig. Som oftest til det bedre.

Men der er tilfælde, hvor den eneste ting, og den bedste ting, man kan gøre er at bryde forholdet. Dette bliver ikke gjort førend man har udtømt de andre muligheder, naturligvis.

Og endda når bruddet er det eneste og det bedste at gøre, sker det jævnligt, at patienten blokerer. Det er lidt som de tilfælde, hvor man er i en stilling, man hader, med kolleger, som man ikke kan tåle, hvor man skal køre til i tættraffik i timevis for at finde en debil arbejdsgiver … Men man bliver i det job alligevel. Man starter om mandagen ved at tænke “bare det var fredag”, men man bliver. Man beklager sig hver dag, men man bliver.

Det er lidt det samme med nogle parforhold: Forholdet er dødt, færdigt, utåleligt, blokerende, af og til voldeligt, men man ved ikke, hvordan man skal takle sagen. Man ved ikke, hvad man skal gøre, og hvordan man skal gøre det. Man ved ikke helt præcist hvorfor og hvorfor ikke.

Her kommer fem tips, som kan lette sagen.

Læs videre her