Hvorfor utroskab?

Utro?

(01/07-2014) – Ifølge statistikken mener 64 % af danskerne, at utroskab ‘slet ikke’ er acceptabelt, og alligevel har hver 3. dansker på et tidspunkt været en fast partner utro.

Utroskab er årsag til mange skader som fx depression, vold, skilsmisse og endda mord.

Hvis man stopper op et øjeblik og tænker over utroskabens negative bivirkninger, så kunne man spørge sig selv, hvorfor folk overhovedet løber denne risiko.

Er det fordi “en gang utro, altid utro”? Er det genetisk?

Lad os kigge lidt på årsagerne for, hvorfor folk er utro.

Der findes en del bøger om emnet, og dette er kun en artikel, så jeg vil fatte mig i korthed, og listen er ikke fuldkommen:

Individuelle årsager

Du kender måske udtrykket “en gang utro, altid utro”. Det er en individuel årsag. Altså, det er personens egenskaber at være utro eller ej. Det er nærmest skrevet ind i vedkommendes DNA. Det er ikke fuldstændig korrekt. Det er kun korrekt i yderst få tilfælde. Forskerne har dog fundet andre vigtige faktorer, andre individuelle årsager, for hvorfor man kan være utro. Blandt andet:

– Individets køn: Mænd har en større tendens til at være utro end kvinder. Årsagen siges at være det mandlige hormon, testosteron, som skulle være ansvarlig for det.

– Personligheden: Nogle individer, som har mindre samvittighed end andre, og de mindre behagelige personer har nemmere ved at være utro end andre.

– Religion og politik har en indflydelse: Meget religiøse eller meget konservative mennesker er som regel mere trofaste end andre, fordi deres værdier er meget faste.

Forholdsmæssige grunde

Tilbøjelighed til utroskab kan skyldes problemer i det forhold, man er i. Hvis man er i et utilfredsstillende forhold, hvadenten det er på det seksuelle plan, eller der er for mange problemer i det daglige, er der flere risici for at se andetsteds, end hvis man er i et harmonisk forhold.

Endelig, jo flere forskelle der er parterne imellem — personlighedsmæssigt, uddannelsesniveau og andre faktorer — jo større risiko er der for utroskab.

Situationsgrunde

Andre kan finde på at være deres partner utro på grund af den situation, de befinder sig i på det givne tidspunkt. Nogen, som ikke har tilbøjeligheder til at være utro, som er i et harmonisk forhold, kan falde i fælden, hvis vedkommende er i en fristende situation. Nogle situationer er mere fristende end andre. Alkoholen kan have en indflydelse. Eller man ved også, at hvis man er omgivet af tiltrækkende personer, kan man, i det lange løb, blive påvirket.

Ens arbejde kan have en indflydelse også. Hvis man er i fysisk kontakt med folk, hvis man har lange, personlige samtaler, eller hvis man har mange situationer, hvor man er alene mellem fire øjne, stiger risikoen for at træde ved siden af.

Endelig siger statistikken, at der er flere risici for utroskab, hvis man bor i en storby end ude på landet.

Det er der flere årsager til: Folk, der bor i storbyer, har som regel et mere afslappet forhold til sidespring. De store byer er mere anonyme, der er flere beboere, og derfor er der flere potentielle partnere og flere fristelser.

Hvordan kan man beskytte sig imod utroskab?

Den første ting, der skal gøres, er at tale med ens partner og at blive enige om, hvad man mener, når man taler om utroskab. Find en mellemvej. Glem ikke, at “utroskab” er egentligt ikke så veldefineret, som man vil tro det. Nogle ting er betragtet som utroskab af den ene, men ikke af den anden.

Jo, vi kan blive enige om, at de fleste vil mene, at det, at gå i seng med en anden, er utroskab (dog ikke alle, nogle vil mene, at så længe det kun er for sex, så er det ikke utroskab), men selv om man ikke skal gå så langt i forholdet med en tredjepart, hvor er nuancerne? Hvor er grænserne?

Er det utroskab at gå ud at spise med en kollega? Er det utroskab at have en sexy snak med en ukendt i et chatroom? Er det utroskab at gå i biografen med en gammel skolekammerat, man var forelsket i, dengang? Er det utroskab at gå i svømmehalen med en ven? Eller på stranden med en veninde?

Det er vigtigt at forstå det, der kan støde din partner og at finde ud af reglerne sammen. Man skal tale åbent om det, turde tale om ens følelser og bliver enige om det, man kan og ikke kan gøre. Det er vigtigt at finde en fælles-grund.

Hvis du har problemer pga. utroskab, uanset om du er offer for det eller udfører det, er det vigtigt at forstå, at “en gang utro, altid utro” ikke nødvendigvis er sandt i dit tilfælde. Det kan bearbejdes.

Der findes glimrende bøger, derude, som kan hjælpe dig, eller man kan rent faktisk starte en terapi for at arbejde på emnet. (Cyril Malka)

© 2014 – Cyril Malka 

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: