De tanker, som får os på afveje

Undskyld ...

(28/04-2014) – Du har måske bemærket, at når man taler om bestemte situationer, støder man altid på de samme problemer. Man bliver ved med at bumpe ind i den samme slags mennesker (eller næsten), man bliver ved med at møde de samme problemer igen og igen (eller næsten) … Altså lidt som om man snublede over de samme sten gang på gang.

Det er derfor nemt at nå til konklusioner som “alle mænd er sådan” eller “alle kvinder er sådan” eller andre fordomme af samme art: “Alle pædagoger er sådan”, “alle funktionærer er sådan”, “alle politikere er sådan”.

Det er naturligvis forkert (om end jeg kunne have mine tvivl, når vi taler om politikere, meeeen …)

Men ellers, som en grund-regel, hvis vi bliver ved med at møde de samme problemer, er det fordi vi bliver ved med at handle og tænke på samme måde.

Jeg tør vædde på, at vi alle kender denne historie:

Fru X er gift med hr. X.

Hr. X drikker (for meget) og er voldelig. Han slår regelmæssigt sin kone. Han mishandler hende, håner hende (endda offentligt) og rakker hende ned så ofte, som han kan.

Nogle gange har fru X forladt hjemmet. Hun er gået over hos en veninde eller i et eller andet kvindecenter af en art. Og hr. X er kommet og har hentet hende tilbage. Han græd. Han havde det skidt. Han var ked af det. Han lovede at styre sig. Han vil ikke gøre det igen. Han elsker hende …

Så kommer de hjem sammen og, med lidt held, efter nogle få dages lykke og varme nætter, dukker alkoholens spøgelse op igen. Volden starter atter, og vi er gået i gang med en ny runde.

Adskillige gange har fru X forladt hjemmet. Adskillige gange har hr. X hentet hende. Adskillige gange er de gået fra hinanden og sammen igen.

En dag, dog, går hr. X over en grænse. Eller han går for langt. Eller også er det den ene gang for meget, og fru X forlader ham. Hun går. Han kan ikke få fat i hende igen. Hun forlader ham for alvor, og de bliver skilt.

Hun bygger sit liv op igen. Hun finder sig en ny mand … Som er lige præcis samme type som hr. X var, måske endda værre.

Er det fordi alle mænd er voldelige, alkoholiske svin, som kun tænker på at bolle, drikke og bøvse?

Naturligvis ikke.

Det er ganske enkelt, fordi fru X er blevet i samme tankebane. Hun ser tingene på samme måde, som hun altid har gjort. Hun fortsætter med at følge de samme principer. Hun tænker på samme måde. Hun vandrer ad de samme veje.

Dermed er der intet under i, at hun ender samme sted hver gang.

Vi tænker alle mere eller mindre konstruktivt, selv om nogle (heldigvis, relativt få) tænker temmelig destruktivt.

Men vi har alle dette problem (i større eller mindre grad, naturligvis), og så længe vi ikke ændrer bestemte syn, bestemte principper, vil vi blive ved med at slå hovedet mod de samme mure og glide i de samme bananskræller.

Hvis du vil vide, hvor dine mangler er inden for konstruktiv tankegang, og hvad du skal arbejde på, kan du lave den test, som du finder lige her. Den vil fortælle dig lige præcis, hvad du skal arbejde på.

Sidste detalje: Det er ikke nogen automatiseret test. Det er en test, som du skal sende til mig. Det er mig, der vil lave analysen og sende resultaterne (derfor får du ikke svar i week-enden).

Du finder testen lige her.

God fornøjelse.

Lanceringstilbud: Testen kan fås for kun 3,95 euro til og med den 1. maj 2014 midnat (altså i natten fra den 1. til den 2. maj)

Test om konstruktiv tænkning
Når man bliver ved med at snuble over de samme sten og de samme problemer, kan der næsten væddes på, at det skyldes den måde, vi tænker på. Hvad forhindrer én i at tænke konstruktivt? Udfyld den test og send den til Cyril Malka og han vil give dig svaret. Klik her eller på titlen for at få flere informationer om denne test.
Price: €4.95
Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: