Når tro bliver til fanatisme

Cyril Malka - 2007

Af Annette Aggerbeck

Vi har behov for at tro på noget men når vi lader troen diktere vores livsstil, er troen ikke længere sund for os, mener psykoterapeuten Cyril Malka, der har specialiseret sig i tro og fundamentalisme.

Om folk bliver fanatiske i deres tro eller ej, har intet med intellekt at gøre. Det handler om følelser, fortæller psykoterapeut Cyril Malka, der har en særlig interesse i tro og fundamentalisme.

– Vi har fået den irrationelle opfattelse, at vi skal være betydningsfulde, og i vores søgen efter værdi i en verden, hvor vi ikke blev plejet og passet godt nok af vores forældre som børn, higer vi efter mere konservative værdier.

Det, folk arbejder mest med på de kurser, jeg holder, er problemer med deres forældre. Det er også derfor, mange bukker under på grund af stress, skilsmisse eller når de mister en elsket.

De søger efter lykke og kærlighed, og fordi de ikke har fået det i deres barndom, skal de have det nu. I den tilstand kommer de i en kirke eller en rigssal, og når de bliver omfavnet og kysset af folk, der bærer over med dem, så er de fanget, siger Cyril Malka.

– En masse af vor tids voksne havde en barndom med fri opdragelse i 1970’erne. Der blev ikke sat grænser. Det har ført til en søgen efter, hvor langt vi kan gå og har kastet mange i armene på sekter, der netop giver dem grænser. Mange søger efter ganske almindelige moralske begreber. Der findes mange diktatoriske mennesker, der fortæller folk, at verden er ond og rådden, men at deres sekt er ærlig og god. Og de gør det som regel på et tidspunkt, hvor man har stærkt brug for det.

Hvorfor er vi her?

Psykologisk set har alle mennesker behov for at tro på noget, understreger Cyril Malka.

– Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet? Vi mennesker er et af de få dyr, som ved, at det skal dø, men vi kan ikke acceptere det. Vi vil gerne leve videre – og har derfor skabt forskellige religiøse opfattelser af, hvordan vi lever videre efter døden.

Cyril Malka mener, at vi har behov for at tro på noget “absolut”.

– Det kan både være en personificeret Gud, åndernes verden, en transcendental visdom eller andet. Men troen på noget absolut har været sat på prøve i de sidste mange år, siger han.

De store ideologier har slået fejl, især i det tidligere østeuropa, hvor kommunismens fald har givet folk en tomhedsfølelse, og hvor sekterne derfor har stor udbredelse. Jehovas Vidner og Scientology blomstrer i Rusland. Falun Gong får stadig flere tilhængere i Kina.

– Hvor fanatisk man bliver i sin tro, afhænger også af, hvor i verden man befinder sig. Hvis et land har haft diktatur i årtusinder, kan man ikke indføre demokrati med magt, som man for eksempel har forsøgt i Irak. På samme måde kan man ikke bare befri folk, der er opvokset i en sekt, for det er svært at trække sin virkelighed ned over deres hoveder, fordi vi mennesker opfatter ting forskelligt.

Cyril Malka mener, at ens personlige tro går hen og bliver usund, når man begynder at overtage andre menneskers behov eller mål, så tro går hen og bliver lov for en. Om man blot er troende, eller om man bliver fanatisk i sin tro, afhænger af, hvor meget man hviler i sig selv, og hvad tro betyder for en.

– Hvis man lever et harmonisk liv, har man ikke behov for, at tro skal diktere ens livsstil. Jo mere skrøbelig ens sind er, desto mere vil man søge vejledning og risikere at komme ind i en sekt eller en religiøs bevægelse, som fortæller en, hvordan man skal leve.

Hele livsgrundlaget

– For mange adventister og Jehovas Vidner er tro en livsstil og ikke bare noget, de dyrker om søndagen, så hvis de ønsker at bryde ud af kirken, er det en hel moralsk verden, de bryder med. I ni ud af ti tilfælde forsvinder hele livsgrundlaget, mens det ikke går så galt, når man bryder med den katolske kirke eller den danske folkekirke, siger Cyril Malka.

En af grundene til at bryde med den religion eller sekt, man er vokset op med, kan være, at elementer i troen er så fasttømrede, at de ikke længere er tidssvarende. På et tidspunkt begynder man at stille spørgsmål, som ikke skal stilles, eller måske gør guruen, som man ser op til, ikke det, han selv siger. Balancen tipper, og så kommer det an på, hvordan man kompenserer.

– Det er ligesom at have et dyrt hus, hvor man starter med at låne penge for at ordne et hul i taget, men så ender det med, at man konstant må låne penge, fordi der hele tiden viser sig at være noget nyt galt med det. Man bliver ved med at investere, indtil man føler, at det hele braser sammen, og man ikke længere kan leve med det. Nogle kan leve i en ruin, mens andre skal have det perfekt. Det afhænger af, hvor meget man kan tåle og har psykisk styrke til at stå imod med. Sådan er det også med ens tro, siger Cyril Malka.

Udgivet i Alt for Damerne – Den 31/05-2007.

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: