Test mig her, og test mig der

201101201202.jpg

Det bliver mere og mere almindeligt, at folk kommer gennem en psykologisk test… Hvad er det for et skikkelse?

Når man skal finde et job, kommer man ofte gennem en test. Når man skal have vurderet et barn, kommer barnet gerne gennem en psykotest.

Tests er blevet almindelige i vores samfund. De giver gerne en praj om forskellige ting og kan være en støtte eller en hjælp. De er som ikke tilstrækkelig til at klarlægge en personlighed og kan i øvrigt nemt fuppes, hvorfor det ofte er betænkeligt, at man af og til benytter tests som afgørende for, om man vil fjerne et barn fra hjemmet eller ej, for eksempel.

Det mest almindelige sted, hvor man finder test, er i forbindelse med jobsøgning.

I mange stillinger hyrer firmaer konsulentvirksomheder, som skal udpege og finde den bedst egnede ansatte. Der er ofte mange penge på spil, og en konsulantvirksomhed vil foretrække at skrotte 200 egnede ansøgere frem for at beholde én, der er fejlagtig. Ofte er der en garanti på arbejdet, så hvis den ansatte alligevel bliver fyret, fundet uegnet eller går sin vej for tidligt, skal konsulentvirksomheden i forbindelse med deres tilfredshedsgaranti finde en ny kandidat, hvis ikke de taber kunden helt.

Derfor kan man meget vel risikere, at konsulentvirksomheden benytter bestemte tests, som den mener er tilfredsstillende og endda bygger en del af deres udvælgelsesmetode på dem. Det, selv om testen for eksempel er bevist ueffektiv, forældet eller andet. Hvis de har haft tilfredse kunder med den udvægelsesmetode, vil det være den udvægelsesmetode, de bliver ved med at bruge.

Der er flere slags tests. Der er IQ-test, som måler ens intelligens kvotient, forståelsestest, som tester ens evne til at forstå ordrer og kommunikation, kvalifikationstesten, som oftest ses i forbindelse med IQ test, og som koncentrerer sig om bestemte egenskaber, som for eksempel hukommelsen. Man kan også finde tilpasningstests, som ser på ens evne til at tilpasse sig bestemte situationer, deriblandt ved at teste en social-intelligens samt E.Q. (Emotionel kvotient, altså, hvordan man styrer sine følelser).

Den mest frygtede og den, man spekulerer mest over, er og forbliver dog personlighedstesten. Disse tests, hvis effektivitet er tilbage at diskutere, har som mål at klarlægge ens personlighed. Disse tests kan ikke bruges til ret meget uden op til flere samtaler med personen og kan ikke gøre andet end at give en praj om en personlighed, for en som ikke i forvejen kender testen og som svarer ærligt.

Allerede dér kan det diskuteres, om folk, der søger et vigtigt job, svarer ærlig på spørgsmål i en personlighedstest. I det hele taget er vi overhovedet ærlige over for os selv? Mange af os tror, at vi er på en bestemt måde, vi slet ikke er på.

Der findes forskellige slags personlighedstests.Disse kan adskilles i to kategorier.

Den ene er en slags inventar-test. Man har 360 spørgsmål, som stilles til den person, der bliver testet. Disse har som regel tre svarmuligheder. Spørgsmålene er som oftest korte og harmløse. Der er enkelte spørgsmål, som drejer sig om ren logik, som er spredt hist og her i testen. De er her for at teste vedkommendes muligheder for at tænke logisk.

Via disse tests prøver man at finde ud af kandidatens kreativitet, diplomatiske evner, skyhed m.m.

Den anden slags test er det, der hedder de projektive tests. De kaldes sådan, fordi de bygger på teorien om, at kandidaterne projicerer (sender) deres personlighed igennem de svar, der gives til de spørgsmål, man stiller dem.

De spørgsmål, man stiller, er som regel nogle tænkte situationer, man sætter personen i, eller også beder man vedkommende om tegne meget enkle og neutrale tegninger.

Idet kandidaten tegner, kan han give de personereller objekter, han tegner, visse følelser, idéer eller fantasmer, som er hans egne, eller som psykologen vil tilegne ham.

Af disse tests er de mest kendte:

Boble-testen
Den type test består i at give kandidaten flere forskellige små tegninger eller en tegneserie. Man beder vedkommende om at udfylde taleboblerne, altså at skrive dialogen.

Denne test kan foregå mundtligt. I så fald sidder psykologen over for kandidaten og noterer de afgivne svar. Psykologen kan ligeledes bede om, at et svar bliver uddybet, eller han kan forsøge at presse kandidaten i et bestemt område.

Harmløse spørgsmål kan derved nemt udvikle sig til, at kandidaten fortæller om sig selv, om sin barndom eller til at fortælle om sine seksuelle fantasmer.

Mange mennesker falder i ved den test, da de tror, at man vil teste deres kreativitet. Det er ikke tilfældet. Det er lige præcis omvendt. At se en leg, dér hvor andre ser noget alvorligt, vil få en i fælden.

Skal du gennem den test, kan det kraftigt tilrådes, at du holder dine svar og bobler til dagligdagslivet, og at dette forekommer ganske almindelig, uden problemer og glat. Lad være med at falde for fristelsen til at finde et ualmindeligt eller kreativt svar.

Træ-testen
Trætesten, som blev for nyligt omtalt i Jyllands Posten, er meget kritiseret. Dens grundlag er også meget vagt.

201101201204.jpg

Teorien bag testen stammer fra børnepsykologiens tid. Den schweiziske psykolog Koch opfandt den i 1928.

Idéen er, at et individs personlighed afslører sig i den måde, vedkommende tegner et træ på. Naturligvis vil denne teori vise sig sand i nogle tilfælde, ens personlighed kommer ofte gennem en tegning, men den viser sig at være forkert i mangen en situation.

Testpersonen kan ganske enkelt have lært at tegne træer på en bestemt måde, det end så være fordi vedkommende har været på tegnekurser, har kunnet lide at tegne og har gjort det i sin fritid eller, ganske enkelt, har lært at tegne træer på en bestemt måde i børnehaveklassen eller i skolen og har gjort det lige siden. Det er ikke sikkert, at en regnskabschef har haft så meget øvelse i at tegne træer de sidste 20 år.

Man kan nemt tegne et træ med rødder på sin tegning, fordi det træ, der var hjemme i forældrene eller bedsteforældrenes have, og under hvilken man har leget eller ligget i timevis, havde tydelige rødder.

En person, der tegner godt, eller der har holdt af ikebana (japansk blomsterkunst), kan nemt hæfte sig ved detaljerne.

Derfor vil psykologens konklusioner være uden forbindelse med kandidatens personlighed overhovedet.

201101201205.jpg

Hvis man spørger dig om at tegne et træ, vil du få et hvidt papirark uden linjer.

Så skal du tegne dit træ med hurtige og lange streger i centrum af siden. Træets størrelse skal være proportionel til siden, den skal ikke forsvinde og ej heller være for stor, så den går over kanterne.

Stammen skal være helt lige (i hvert fald rimeligt lige) uden huler eller buler. Dog skal du ikke bruge lineal eller andet hjælpemiddel til at lave din tegning.

Lav en vandret streg ved stammens fod. Din stamme skal gå vinkelret ind i den vandrette streg. Tænk ikke på rødderne. Du skal gå ud fra princippet om, at rødderne er i jorden, og at du ikke kan se dem. Stammen skal ikke sprede sig, når den når jorden. Stregerne skal gå lige ind i « jorden ».

Når du skal tegne kronen, skal kronen være på samme højde, til venstre som til højre. Undgå enhvert snørkleri.

Undgå ligeledes at gøre kronen flad, det skal jo ikke være i en hæk.

Endelig, sidste råd: Tegn hverken blade eller frugter.

Blækklattene
Psykologen kan måske også fortælle dig, at han vil få dig til at se på blækklatte, og at du skal fortælle, hvad de forestiller. Det er den såkaldte Rochas test.

Du vil så se på forskellige blækklatte og psykologen vil så notere dine svar, eller i det mindste de billeder, du beskriver.

I forhold til det, du vil have set, vil han tilegne dig den ene eller den anden egenskab eller uvane.

Denne test, som er meget kendt, kan have en betydning i psychologisk eller psykiatrisk behandling. Den ses i forbindelse med samtaler. Terapeuten vil bruge flere timer med sin klient i forbindelse med denne test og i snak bagefter. Man vil ikke konkludere noget ud fra testen alene.

Den test burde aldrig blive brugt i forbindelse med jobsøgning, da man umuligt kan klarlægge en personlighed ud fra en halv times samtale og en Rochas test. Dog sker det.

Hvad ser du her, spurgte Preben Mart til Kjeld Pedersen i « Vi er allesammen tossede », idet han viste ham et blækklat. Kjeld Pedersen kigger mistænksom på lægen. Ser uskyldig ud og svarer: En fisk!

201101201206.jpg

Preben Mart kigger forbavset på klatten, vender den om og spørger igen: – Og hvad ser du så her.

Kjeld Pedersen tænker sig om, ser uskyldig ud nok en gang, og idet han kigger udtryksløs på loftet, svarer han: – En fisk på hovedet.

Hvis man udsætter dig for en sådan test, skal du for alt i verden ikke give udtryk for, at du ikke vil sige det, du ser. Det vil udelukke dig.

Vær ikke bange for at se et billede i kun en del af klatten, men ser du et helt billede, så skal du også sige det.

Du skal helst se billeder af menneskekroppen, dele af menneskekroppen i aktion, ligeledes aber i gang med noget er også fint.

Sommerfuglen er et godt bud også, den er behagelig, men brug den ikke for meget, det vil vække mistanke. Du skal dog holde din fantasi noget nede. Hold dig til enkle billeder, som kommer fra et dagligdagsliv for en ganske almindelig person uden noget særligt problem.

Lad være med at fortolke de hvide pletter i klattene eller der, hvor klattene samles. Fjern alt seksuelt, se ingen seksuelle organer eller handlinger.

Glem anatomi-kurset. Historier om små tarme m.m. vil kun more dig, men ikke psykologen.

Det enkle er at se skyer, himlen, skyer i himlen, et sort fugleskræmsel eller et røntgenbillede af lungerne. Hold dig væk fra sådanne tolkninger.

Hold samme rytme i dine svare fra begyndelsen til ende (naturligvis kan du tænke dig om).

Endelig, lad være med at kritisere klattene. Du er ikke kunstkritiker, og det er ikke spillereglerne.

Personlighedstesten
Er du udsat for en personlighedstest med 360 spørgsmål, skal du nøjes med at sætte hak ved de svar, der ligner mest virkeligheden for dig, lidt som i dameblade.

201101201207.jpg

Du skal svare rimelig hurtigt. Naturligvis tager man ikke tid, og man vil ikke fjerne siden fra dig, før du er færdig, men bruger du for lang tid, vil dette blive noteret. Dette kan blive tolket som en vis tunghed, en usikkerhed eller endda et forsøg på at regne svarene ud.

Svar ærligt, lad være med at prøve at regne svarene ud. Du har ikke tid nok til det, og da flere spørgsmål krydser hinanden, kan du nemt fange dig selv.

En psykologisk test, når man skal søge job, er ikke altid af det gode. Det kommer an på, hvem der tolker det og udpeger kandidaterne. Så det, ikke at få et job, betyder ikke, at du er uegnet eller « skør ».

Det betyder blot, at den konsulentvirksomhed ikke var noget, du var kompatibelt med. (Cyril Malka)

© 2003 – Cyril Malka – udgivet i Psyken nr. 1

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: