Ti af de mest stillede spørgsmål om hypnose

Hypnose

Hvad er hypnose?
Hver specialist har sin definition, og der er ikke rigtigt nogen nøjagtig teori om det, der sker. Hypnose er så besynderlig en størrelse, at hypnotisører vil fortælle, at der ikke bare er en slags, men flere slags hypnose. Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at der ikke er tale om søvn, men om en forandret bevidsthedstilstand. Lige som trance, afslapning, meditationstilstand.

En “hypnotisk trance” er en ændring af den normale årvågenhed.

Årvågenhed tillader os at tænke og ræsonnere i dagligdagen. Men den har nogle karakteristika. Hvis årvågenheden befinder sig i et monotont miljø, hvor intet hænder, får vores hjerne “informationsabstinenser”. Den begynder derfor selv at producere informationer ved at hente billeder i vores Ubevidste. Således begynder man at “drømme”, altimens at man stadig er bevidst.

Derudover, i modsætning til den normale årvågenhed, hvor årvågenhed går hurtigt fra et emne til et andet, er den, i hypnotisk tilstand, koncentreret på et mere begrænset emne.

Eneste undtagelse er hypnotisørens stemme, som bliver ved med at blive hørt. Ordene bliver en speciel form for stimulus som forstærker den suggestive påvirkning. Det kan medføre psykologiske eller fysiologiske forandringer som smerte der forsvinder, eksem der forsvinder m.m. Hvorfor? Hvordan? Det er stadig uforklaret i dag.

Derfor glemmer personen den udvendige virkelighed og vil i stedet for komme ind i en indre virkelighed, som den vil leve, som var den udvendigt.

Er hypnose videnskabeligt bevist? 
Dens virkninger, ja! Mange studier har påvist, at en hypnotisk suggestion medfører respons fra neuronerne. For eksempel har Professor Stephen Kosslyn, fra neurologisk afdeling i Boston General Hospital udført et eksperiment i 1997. Han viste til en gruppe af 16 personer en palette med farver og en palette med grå toner. Deres hjerneaktivitet var registreret med en positronisk tomograf. Når man bad deltagerne om at “se” farver på den grå palette, blev den occipito-parietale del af hjernen aktiveret. Det vil sige, at den del af hjernen, som tager sig af farvegenkendelsen, var aktiveret. Hjernen havde reageret, som om den så farver i stedet for grå, som suggestionen sagde.

Hvordan foregår en seance?
Det mest almindelige er en seance på ca. 45 minutters varighed. Patienten ligger på en sofa og lukker øjnene eller ser på et bestemt sted på værelset. Terapeuten, der som regel sidder ved siden af, beder patienten om at slappe af. Det er den såkaldte pre-induktive sætning. Nogle bruger beroligende lyd eller musik i baggrunden og taler i en mikrofon med en beroligende og ensformig stemme.

De beder patienten om at koncentrere sig om bestemte områder af sin krop. Det er den såkaldte induktive sætning, som gør, at patienten retter sin opmærksomhed mod sig selv.

Man kan føle sig noget søvnig.

Terapeuten checker patientens tilstand ved at bede ham løfte en hånd eller krydse fingrene. Hvis patienten gør det, betyder det, at vedkommende er i en hypnotisk tilstand.

Derefter begynder terapeuten at gentage enten direkte suggestioner: Din smerte i armen forsvinder, eller indirekte suggestioner: Du befinder dig på et behageligt sted. Man kan også komme tilbage i fortiden (ved hjælp af direkte eller indirekte suggestioner) og der arbejdes med patienten.

Når seancen nærmer sig slutningen, vækkes patienten langsomt ved, at man tæller baglæns. Dette for at genfinde sine musklers kontrol og komme tilbage til virkeligheden uden ubehag.

Så begynder patient og terapeut på selve seancen.

For eksempel en mand, som har svært ved at acceptere, at nu skal han på pension, har under hypnose genfundet andre forandringer, som at være gået fra folkeskole til gymnasium eller til universitetet, bryllup, at få børn, osv.

Sammen med terapeuten vil han kunne analysere sin modstand og bygge et scenario, som vil hjælpe ham med at ændre sig selv på positiv vis.

Hvilke teknikker findes der?
Der er alt i alt fire hovedkategorier:

Traditionelle: Hypnotisøren er i forgrunden og styrer seancen. Det er ham, som giver de direkte suggestioner (som man kalder for ‘injonktioner’), altimens patienten forbliver passiv.

Semi-traditionelle: Hypnotisøren er stadig i forgrunden og giver direkte og indirekte suggestioner.

Nye: Det vigtige er patienten og hans forhold til terapeuten. Der foregår udvekslinger og kommunikation.

Erikson-hypnose: Patienten deltager i den hypnotiske tilstand. Terapeuten bruger metaforer, så at patientens Ubevidste selv finder løsningerne til sine problemer.

Kan alle hypnotiseres?
Ifølge Stamford Universitets undersøgelse om evnen til at lade sig hypnotisere er 5 % af os modstridige til hypnose, og kun 10 % kan hurtigt komme i dyb hypnotisk tilstand. Man ved stadig ikke hvorfor. Der er, til i dag, ikke påvist nogen sammenhæng mellem personlighedens struktur og letheden til at blive hypnotiseret.

Hvordan virker det?
Mange terapeuter bruger hypnose i dag. I nogle tilfælde er hypnosen selve behandlingen, i andre tilfælde hjælper den behandlingen.

Det virker blandt andet for: – At holde op med at ryge: 80 % succesfuld. Hypnose hjælper til at bekæmpe abstinenser. – For høj vægt, bulimi: Den hjælper som psykologisk støtte for slankekure. – Bekæmpe smerte: Den erstatter ikke bedøvelsen (om end det er blevet gjort og bliver gjort), men kan supplere den og gøre, at man bruger mindre medicin. Den bliver også brugt af nogle tandlæger. – Psykiske problemer: stress, angst, neuroser, men også impotens, frigiditet, seneskræk, hukommelsesbesvær m.m. – Problemer med fordøjelsessystemet: mavesår, roskildesyge som skyldes stress – Psykosomatiske sygdomme: hudeksem, krampeanfald, kronisk snue, astma, m.m.

Det virker ikke imod: – De fleste alvorlige psykiatriske problemer som endogene-depressioner, skizofreni m.m. – Narkotika-abstinenser – Alvorlige kroniske sygdomme som for eksempel kræft.

Kan alle hypnotisere?
Ja. Blot man kender teknikken, naturligvis. Men nogle er dygtigere end andre. For at være en seriøs hypnotisør skal have studeret medicin eller psykologi, hvilket vil sige, at man allerede har arbejdet med terapi. Man kan overbygge sit studium med hypnosekurser tilbudt af forskellige skoler.

Kan man hypnotisere sig selv?
Ja. De fleste professionnelle vil i dag sige, at al hypnose er auto-hypnose. Den ægte helbredende magt befinder sig i den hypnotiserede persons sind og ikke i hypnotisørens. Det er derfor fuldstændigt muligt at hypnotisere sig selv, men det er ikke nemt. Man kan dog bruge kassetter eller CD’er til hjælp.

I første omgang er det vigtigste at sætte et ritual op, som kan bruges som induktion (seancer hver dag, samme tid, samme sted og med samme slags tøj på, osv.). Derefter skal du lære at slappe af. Du kan også optage dine egne kassetter.

Påvirker terapeuten patienten?
Dette er årsag til en stor debat. I de sidste år har man oplevet, især i USA, en stor stigning i antallet af blodskamofre. Det har man fundet ud af ved at sætte patienterne under hypnose.

Man skriver nu meget om falske erindringer og sætter spørgsmålstegn ved hypnoterapeutens rolle i sagen.

Er der noget om det?

Når man er hypnotiseret, kan man huske ting, der er sket eller fortrængt, men man kan også se fantasmer, som var de ægte. De forekommer så ægte, som var de virkelig sket, for vores hjerne vil ikke nødvendigvis skelne.

Der er stadig ikke i dag nogen endegyldig svar om ægtheden af nogle erindringer om seksuelt misbrug eller om tidligere liv eller om kidnapning udført af Aliens, som man har fundet ud af under dyb hypnose. Ej heller er der endegyldig svar om muligheden for, at man har transmitteret oplysninger fra Ubevidst til Ubevidst eller ad telepatiske veje fra hypnotisør til patient, eller omvendt.

Kan der ske ulykker?
Nej! Man “vågner” altid, uanset hvad der sker.

For det første fordi man ikke rigtigt sover. For det andet fordi, hvis man ikke holder den hypnotiske tilstand ved lige med suggestion, vil tilstanden opløse sig selv.

For hvad den negative indflydelse af nogle hypnotisører, som man har hørt eller læst om, eller set film om, kan man sige, at ingen hypnotisør kan tvinge en til at gøre noget, som går imod ens moralske værdier. Hypnose er ikke det samme som hjernevask. Man giver ikke sine dybeste hemmeligheder, hvis man ikke ønsker det.

Dog er det vigtigt, hvis man ønsker at undgå fupmagere, at checke hypnotisørens uddannelse og kunnen ved at tale med andre og tjekke, hvilken skole han er udlært i m.m. (Cyril Malka).

© 2004 – 2015 Cyril Malka – Udgivet i Psyken nr. 2

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: