Racefordomme hos spædbørn

(18/04-2017) - Ifølge to studier ført af forskere på Toronto-universitet sammen med deres samarbejdspartnere i USA, Storbritannien, Frankrig og Kina begynder spædbørn at få racefordomme, når de er imellem seks til ni måneder gamle.

I det første studium har man konstateret, at spædbørnene associerede ansigter fra deres egen race med glad musik og andre racers ansigter med trist musik.

More...

I det andet studium har man fundet ud af, at spædbørnene stolede mere på informationer, som blev givet dem af en voksen af deres egen race fremfor en voksen fra en anden race.

I begge studier har spædbørn, som var yngre end seks måneder gamle ikke gjort disse forskelle.

Lederen af forsøgene, doktor Kang Lee, forklarede, at resultaterne af disse forsøg er vigtige af flere grunde.For det første beviser det, at racefordommene begynder længe før børnehavealderen, som man har troet indtil nu.

For det andet har man haft en tendens til at mene, at når nogen har racefordomme, så kommer det af, at vedkommende har haft uheldig(e) oplevelse(r) med nogen af en anden race.

Men disse resultater tyder på, at racefordomme eksisterer, også selv om man ikke har haft nogen oplevelse overhovedet med folk fra en anden race.

Ifølge doktor Lee kommer det af, at spædbørn er omgivet af ansigter af deres egen race. Og at det ville kunne føre til racefordomme senere i livet.

Stadigvæk ifølge Lee er et af de vigtigste resultater, at spædbørn lærer nemmere fra de personer, de er mest i kontakt med. Forældre, som er bekymrede for, at deres barn får racefordomme, kan sætte deres barn i kontakt med flere forskellige racer fra en meget ung alder. (Cyril Malka)

Doktor Lee forklarer lidt mere om disse forsøg i denne video.

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: