“Jeg har hadet mig selv, jeg har elsket mig selv, og så er vi to blevet gamle sammen.”
Den franske kunstner Paul Valery har således på glimrende vis udtrykt de problemer, man har i forbindelse med selvværdet og sig selv.I de sidste 30 år har et hav af videnskabsmænd og forskere forsøgt at besvare det evige spørgsmål om det forhold, hvert enkelt menneske har til sig selv.
Hvad er selvværdet? Det er samtidigt “det, jeg synes om mig”, “hvordan jeg har det med disse tanker” og “det, jeg gør ud af mit liv med alt det her” på en gang.
Dette koncept handler om det blik, vi hver især har på os selv, men også konsekvenserne af denne dom i vores dagligdag.
Psykologer og psykiatere har i lang tid tænkt en del over det med selvværdet (højt eller lavt) og lagde mærke til, at de personer, som havde højt selvværd, nemmere tør handle, ser ud til at frygte fiasko mindre, og lader sig mindre påvirke af, hvad andre synes om dem.
Folk med lavere selvværd til gengæld har de omvendte karakteristika: De kritiserer sig selv, rakker sig selv meget nemt ned, tøver i stedet for at handle eller handler kun, når de er 100 % overbevist om, at det vil gå godt, især fordi de frygter, hvad andre vil synes om dem, og fordi de er bange for at vise det, de mener, er deres svage sider.
Hvordan spreder disse karakteristika sig over befolkningen?
Større undersøgelser tyder på, at langt de fleste mennesker (fra 60 % til 90 % – det kommer an på studiet) har en spontant tendens til at placere sig oven over de andre (overvurderer sig selv): Fx bedømmer 90 % af lederne, af universitetslærerne og af de studerende sig til at være højere end gennemsnittet og til at være “et ordentligt menneske”.
[click to continue…]